Tæt belægning

En tæt belægning forebygger jord- og grundvandsforurening


Virksomheder, der er særligt fokus på:

  • virksomheder, der er lokaliseret i nær almen vandforsyning
  • tankstationer (specielt standerplads og påfyldningsplads)
  • autobranchevirksomheder
  • øvrige virksomheder, der anvender kemikalier.

Man oplever forureningsproblemer de steder, hvor kemikaliets opholdstid/påvirkningstid er af længere varighed, og hvor belægningen ikke er tilstrækkelig god i forhold til de anvendte kemikalier.

Det kan være relevant at kigge på belægninger både indendørs og udendørs.

Eksempler:
Udendørs vaskeplads med lunke, hvor vaskevandet har en længere opholdstid inden det når olieudskilleren, end ved en "fin belægning med korrekt hældning". Furerne vil korrodere, og der bliver lettere passage til jorden med risiko for efterfølgende grundvandsforurening – selv om den øvrige belægning på pladsen er i orden.

Indendørs plads for opbevaring og omhældning af kemikalier. Kemikaliet har ætset gulvets epoxymaling og betongulvet er beskadiget. Her vil der være risiko for at kemikaliet løber til underliggende jord via sprækker i gulvet.

Vær opmærksom på særligt følsomme områder i din virksomhed. Hvis din virksomhed har nogle af følgende områder, som kan være særligt følsomme overfor fejl i belægningen, skal I være opmærksomme på belægningstypen og kvaliteten af disse:

  • sumpe
  • smøregrave
  • kemikalieoplagspladser (affald og råvarer)
  • omhældningspladser
  • vaskepladser
  • påfyldningspladser og standerøer samt mobile entreprenørtanke
  • sprøjtekabiner
  • oplagspladser for skrot
  • overjordiske tanke
  • produktionslokaler
  • affedtningsanlæg, galvaniseringsbade
  • afløb
  • brønde fra f.eks. olieudskillere, sandfang, magasinbrønd, regn- og spildevandsbrønde

Det er ofte dårlig belægning på netop disse steder, der giver anledning spredning af kemikalier til jord- og grundvand.

Vurdering af forureningsrisici

Det er nødvendigt både at undersøge, hvilke egenskaber kemikaliet har og hvordan belægningstypen er på det sted, hvor kemikaliet håndteres, og hvor lang tid belægningen påvirkes af kemikaliet. Det er kombinationen af kemikaliets egenskaber, belægningstypen og påvirkningstiden, der skal tages i betragtning, når risikoen for jord- og grundvandsforurening skal vurderes. Et kradst kemikalie, der har en kort påvirkningstid på en korrekt belægning, kan udgøre et betydeligt mindre miljømæssigt problem end et mindre kradst kemikalie med lang påvirkningstid på en ødelagt belægning.

For kemikaliet undersøges:

  • mængde
  • indholdsstoffer
  • tilsætningsstoffer
  • form (flydende, fast eller luftart)
  • mobilitet
  • opløselighed
  • sorption
  • viskositet

For belægningstyperne undersøges om der er tale om:

  • fast belægning (asfalt, beton, fliser og belægningssten(tjek fuger),metalplader)
  • tæt belægning (impermeabel) (beton, der er bestandigt overfor kemikalier, polymer- eller lermembraner)
  • hvilket fugemateriale der evt. er anvendt

Mulige årsager til forurening på baggrund af belægning kan være:

  • forkert materialevalg (f.eks. sf-sten og fuger)
  • fejl i forbindelse med etablering (f.eks. bærelag)
  • mangelfuld eller forkert overfladebeskyttelse
  • lunker i overfladen
  • forkert hældning
  • mangelfuld vedligeholdelse
  • tung trafik
  • utætte fuger
  • kraftig belastning (f.eks. højttryksspuling)
  • belægninger beskadiget af nedstøbte maskiner

Ved belægningstilsynet er der visse steder på virksomheden, som er mere sårbare end andre steder. Erfaringsmæssigt giver parkering af ikke-skadede biler på SF-sten ikke anledning til grundvandsforurening. Er bilerne derimod skadede, så miljøfarlige væsker kan løbe ud af dem, giver SF-sten belægning dårlig beskyttelse mod forurening af jord og grundvand. Skadede biler skal placeres på tæt underlag uden mulighed for at kemi kan løbe til kloak eller på jorden.

Følg kemikaliets vej gennem virksomheden

  • hvor modtages kemikalierne (hvor længe står de der)
  • hvor opbevares kemikalierne
  • hvor omhældes kemikalierne
  • hvor anvendes de på selve virksomheden
  • hvornår bliver det til farligt affald
  • hvor opbevares det farlige affald
  • Hold øje med tidsfaktoren og belægningstypen ved alle trinnene igennem virksomheden. Identificer hvor der er størst risiko for forurening.