Støj og støv

Støj fra virksomheder skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier


Vi benytter Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj ved regulering af virksomhedernes støjbelastning.

Ekstern støj fra virksomheder

Grænseværdierne bruges i forbindelse med miljøgodkendelser og påbud, men også ved planlægning af områder og inden etablering af virksomheder med støjende aktiviteter.

Der er forskellige vejledende grænseværdier afhængigt af hvad området er udlagt til, og der er forskellige grænseværdier gældende for dagperioden, aftenperioden og om natten.

Støjgrænsen skal overholdes som et gennemsnit over et længere tidsrum. Om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten den værste halve time.

Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser skal du lægge 5 dB til det målte støjniveau for at bestemme støjbelastningen.

Støj i boligområder

Grænseværdier for virksomheder i eller tæt på boligområde

Støjgrænserne skal overholdes i alle punkter udendørs i det pågældende område, og altså ikke kun i nærheden af bygningerne. Det betyder, at hvis din virksomhed ligger i et erhvervsområde, men lige op til et boligområde, så skal du overholde grænseværdierne for boligområdet.

For områder med boliger er der en yderligere vejledende støjgrænseværdi for det højeste øjebliksniveau af støjen om natten, støjens maksimalværdi. Støjgrænsen for maksimalniveauet er 15 dB højere end natgrænsen, svarende til 55 dB for område 3 og 4, og 50 dB for område 5 og 6.

Der findes også vejledende grænseværdier, hvis din virksomhed ligger op mod en bolig eller en anden virksomhed i samme bygning. Her er der ingen mening i at sætte grænser for det udendørs støjniveau.

Anmeldelse af støjende og støvende aktiviter

Tidsbegrænsede aktiviteter, som kan medføre gener for omgivelserne i form af støj eller støv skal anmeldes til kommunen

Midlertidige aktiviteter i forbindelse med byggeri, renovering og nedrivning skal anmeldes 14 dage inden arbejdet begyndes.

Anmeldelsesskema

Skemaet skal sendes til miljo@albertslund.dk.

Midlertidige aktiviteter er tidsbegrænsede aktiviteter, som kan medføre gener for omgivelserne i form af støj eller støv. Derfor kræver det en tilladelse fra miljømyndigheden i kommunen inden du begynder. Det gælder f.eks ved

  • større nedrivningsarbejder
  • facadebehandling af bygninger
  • knusning af bygge- og anlægsmaterialer
  • mobile asfaltanlæg
  • støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt

Hvis vi vurderer, at omfanget kan accepteres, giver vi en tilladelse. Tilladelsen indeholder forskellige vilkår, som ansøger skal overholde bl.a. typisk et krav om skriftlig orientering til de nærmeste naboer.

Du kan læse lovgrundlaget i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter.