Hvorfor skal min virksomhed have en spildevandstilladelse?

Der må ikke afledes spildevand før der er givet en spildevandstilladelse. Ansøgningen skal sendes til kommunen inden opstart. Søg tilladelse på : https://www.bygogmiljoe.dk/


En forudsætning for at få spildevandstilladelse, er at virksomheden redegør for de vandforbrugende aktiviteter, hvilke stoffer der anvendes og hvor meget der ledes med spildevandet. Det er virksomhedens ansvar at fremsende en ansøgning med de informationer, der skal ligge til grund for tilladelsenBruger du kemikalier, der ender i spildevandet og dermed kloaksystemet, skal du være særlig opmærksom på, om kemikalierne indeholder problematiske stoffer. Disse stoffer kan f.eks. forekomme i vaske– og rengøringsmidler eller i visse affedtningsmidler. Nogle stoffer kræver, at afledningen kontrolleres regelmæssigt med laboratorieanalyser, og andre stoffer udelukker, at spildevandet må ledes til kloak.