Hvad gør jeg, hvis der sker spild af kemikalier?

Afhængig af spildets omfang, skal du kontakte enten HOFOR eller Beredskabet . Det er vigtigt fremadrettet at forbygge spild til kloak, jord og grundvand


Hvis uheldet er ude og der sker spild på arealer med afløb til kloak, skal du straks forsøge at sikre, at der ikke løber kemikalier i kloakken.  Derefter skal du, afhængig af spildets omfang, kontakte enten HOFOR eller Beredskabet. Du skal altid kontakte Miljø & Virksomheder i Albertslund Kommune 

Beredskabet skal kontaktes i tilfælde af uheld: 112

HOFORs vagtstation: 38 88 24 24

Albertslund Kommune, Miljø & Virksomheder: 43 68 68 68

Albertslund Vagt telefon (udenfor rådhusets åbningstid): 43 68 67 67

Læs mere

Du kan forebygge spild ved at være særlig opmærksom på alle udendørs arealer med følgende aktiviteter:

- Omhældning af olier og kemikalier

- Opbevaring af kemikalier og farligt affald

- Opbevaring af flydende farlige råvarer (f.eks. sprinklervæske, bremsevæske, og olier)

Ved disse steder skal du sikre dig, at de foregår på spildbakke eller tæt belægning uden afløb til kloak. Oplag skal være overdækket, og der må ikke være mulighed for at kemikalier kan løbe til regnvands- eller spildevands-systemet, hvis der sker spild.