Miljøledelse

Albertslund Kommune vil gerne støtte alle virksomheder i kommunen, som ønsker at gøre en ekstra miljøindsats, udover det, som loven kræver


En del virksomheder i kommunen har allerede indført miljøledelse - flere har deltaget i kursusforløb tilrettelagt af Albertslund Kommune.

Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system. Miljøledelse er en fortløbende proces som bl.a. indebærer at virksomheden:

  • kortlægger sine miljøforhold
  • formulerer en miljøpolitik
  • fastsætter et ambitionsniveau i form af miljømål
  • udarbejder handlingsplaner for hvordan målene skal nås
  • evaluerer miljøarbejdet og om nødvendigt foretager justeringer af mål og handlingsplaner

Flere og flere virksomheder vælger at indføre miljøledelse. Nogle gør det for at forbedre deres omdømme og skabe en mere attraktiv arbejdsplads, andre først og fremmest for at få bedre styr på ressourceforbrug og udledninger. Vi vejleder gerne din virksomhed i hvordan man kommer i gang med det systematiske miljøarbejde.

Ønsker du inspiration og materiale til at komme videre med at indføre miljøledelse, så kontakt Miljø og Teknik på miljo@albertslund.dk