Tidligere modtagere af Grøn Initiativpris Erhverv

Se en oversigt over tidligere modtagere af initiativprisen og læs hvad de har modtaget prisen for


  • 2014: R & T Stainless
    R & T Stainless får prisen for en omfattende energirenovering af deres erhvervslokaler I Hersted Industripark, der indbefatter efterisoleret tag, nye døre og vinduer, facadeisolering, nyt vindfang og renoveret varmeanlæg. Den årlige besparelse er 138 MWh, og virksomhedens energiforbrug er i dag væsentligt lavere end hos tilsvarende virksomheder.

 

  • 2013: Kemp & Lauritzens hovedkontor
    Der er foretaget en omfattende energirenovering af hovedkontoret, der bl.a. indbefatter optimering af belysning og udsugningsanlæg, udskiftning af ventilationsanlæg, pumper, varmtvandsbeholdere, isolering omkring varmerør og katalyse- og blødgøringsanlæg, etablering af solvarmeanlæg og EMS system. De mange tiltag giver virksomheden en besparelse på de samlede energiomkostninger på over 30%.

  • 2012: Valora Trade Denmark
    Virksomheden tog ejer-lejerudfordringen omkring energiforbedringer af erhvervslejemål op. Virksomheden gik sammen med udlejeren, Investeringsselskabet LUXOR A/S, om en større energirenovering af bygningen.

  • 2011: Jay.net A/S
    IT-virksomheden har hentet omfattende energibesparelser. På trods af udvidelser reducerede virksomheden i 2010 sit strømforbrug med 6000.000 kWh, svarende til 300 tons CO2.

  • 2010: MiniTrans A/S
    Transportvirksomheden har startet et nyt kurerkoncept, Green Xpress. Miljøhensyn indtænkes i alle aspekter af driften, f.eks. transport i el- eller hybridbiler, køb af aflad via grønne projekter i DN og kursus i energirigtig kørsel for alle chauffører.

Albertslund Kommune har uddelt Grøn Initiativpris siden 1996. Du kan få en liste over alle tidligere modtagere tilsendt ved henvendelse til mt@albertslund.dk.