Asbestholdigt affald


Asbest er tidligere anvendt som byggemateriale, på grund af dets høje varmebestandighed og isoleringsevne. Materialet er blandt andet brugt i eternitplader, rørisolering og gulvbelægninger.

Da det kan være sundhedsskadeligt at arbejde med asbest, ønsker vi at gøre opmærksom på, at der gælder særlige arbejdsmiljøregler i forbindelse med nedrivning af facader, tagbelægninger eller andre bygningsdele med asbestholdige materialer. 

Asbestholdigt affald skal anmeldes til Albertslund Kommune uanset mængden, senest 14 dage før affaldet fremkommer. Herefter anviser kommunen asbestaffaldet til et godkendt modtageanlæg.
-Som bygherre er det dit ansvar, at affaldet håndteres og bortskaffes korrekt.

Anmeldelse af asbest

Husk at midlertidige aktiviteter, som kan medføre gener for omgivelserne i form af støj eller støv, også skal anmeldes til kommunen.