Budget 2025
Følg med i budgetprocessen mod Budget 2025
Budget 2025
Mandag den 23. september 2024 underskrev seks ud af kommunalbestyrelsens otte partier en budgetaftale for 2025. Bag aftalen står Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Albertslund-Listen, Dansk Folkeparti og Venstre. Aftalen blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag den 8. oktober 2024.
Læs budgetaftalen for 2025 med underskrifter (scannet version)
Læs budgetaftalen for 2025 i tekstversion
Bilag A - Notat om styrket almenområde
Bilag D - Principaftale for udvikling af Albertslund Kommunes anlægsportefølje
Ændringsforslag fra Ø
I forbindelse med 2. behandlingen af budgettet for 2025 stillede Enhedslisten (Ø) et alternativt forslag til budgetaftale, som du også har mulighed for at læse her på siden.
Referat fra Kommunalbestyrelsens 2. behandling af Budget 2025
Her kan du læse referatet fra Kommunalbestyrelsens 2. behandling af Budget 2025 og overslagsårene 2026-2028.
Albertslund Kommunes administration har udarbejdet et budgetkatalog, som var i offentlig høring fra den 20. august til den 5. september 2024.
Alle borgere og øvrige interessenter havde i perioden mulighed for at komme med bemærkninger til budgetkatalogets konkrete forslag. Forvaltningen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at de indkomne høringssvar blev offentliggjort på hjemmesiden, og at høringssvar derfor ikke må indeholde personfølsomme oplysninger om en selv, familie eller andre personer.
Den 7. marts 2024 blev der afholdt borgermøde om Budget 2025, hvor tilmeldte borgere fik et indblik i kommunens aktuelle økonomiske situation samt muligheden for at byde ind med forslag til prioriteringer i budgettet.
Administrationen har siden borgermødet arbejdet på at udarbejde budgetkataloget, med forslag til hvordan der vil kunne findes besparelser i de kommende års budgetter. Økonomiudvalget har således bedt administrationen om at udarbejde et budgetkatalog til Budget 2025 med forslag til, hvordan der kan frigøres et økonomisk råderum i driften på 35 mio. kr. årligt.
Budgetkataloget består af forslag fra alle kommunens afdelinger. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at prioritere mellem de områder, der skal bidrage til, at der kan skabes økonomisk balance og råderum. Budgetkataloget indeholder i alt 50 forslag.
Kommunalbestyrelsen bliver præsenteret for alle høringssvar inkl. inputs fra borgermødet på et temamøde inden kommunalbestyrelsesmødet den 10. september, så de kan indgå i forhandlingerne om Budget 2025.
Budgettet for 2025 skal være forhandlet på plads og vedtaget senest den 15. oktober 2024.
Her kan du se de spørgsmål, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne har stillet til administrationen i forbindelse med budget 2025, og de tilhørende svar.
I høringsperioden til budgetkataloget fra den 20. august til den 5. september 2024 kom en række høringssvar, som du kan læse ved at følge nedenstående link.
Kommunalbestyrelsen besluttede at holde borgermøde om budget 2025 torsdag den 7. marts kl. 18.30 til ca. 20.30. På mødet blev aktuelle økonomiske rammer og udfordringer for Albertslund Kommune præsenteret.
Derefter spillede deltagerne Budgetspillet, hvor de var medlemmer i fiktive bestyrelser og råd i henholdsvis de fiktive institutioner: Skolegade Skole, SFO & Klub, Dagtilbuddet Mariehønen Evigglad, Plejehjemmet Albert og Hjemmeplejen Albertsro. Formålet med det var, at deltagerne sammen - på tværs af borgere, politikere og medarbejdere - kunne få nye øjne på, hvordan pengene bedst muligt bliver brugt.
Inputs fra borgermødet tages med både, når forvaltningen skal i gang med at udarbejde budgetkatalog for Budget 2025, og når Kommunalbestyrelsen efter sommerferien går i gang med deres forhandlinger om en budgetaftale.
Borgermødet foregik på Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1-2, 2620 Albertslund.
Budgetbog 2 er på vej
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund
Følg med i Kommunalbestyrelsens arbejde
Følg med i det lokale demokrati. Læs om medlemmerne af Kommunalbestyrelsen, læs dagsordener, referater, politikker m.m.