Borgere med en sindslidelse

Albertslund Kommune har en række tilbud til voksne borgere med sindslidelser, psykiske problemstillinger eller særlige sociale problemer. Der er blandt andet to aktivitets-, samværs- og klubtilbud og et støttekontaktperson team.


Fælles for alle tilbuddene er, at der arbejdes ud fra metoden Recovery eller at komme sig, som dette hedder på dansk.
Målsætningen sikrer målgruppen en meningsfuld tilværelse, samtidig med at retten til at være anderledes bevares. Så vidt det er muligt, vil hjælp altid finde sted i eget hjem.

Nøgleværdierne for arbejdet er:
Potentiale for udvikling - vi har alle håbet om og muligheden for at vokse og udvikle os.
Personorienteret – det enkelte menneske sættes først, man er ikke blot en blandt mange.
Personinvolvering – der skal ikke træffes beslutninger uden de involverede bliver hørt.
Selvbestemmelse og valgmuligheder – det enkelte menneske skal have medbestemmelse og vide hvilke muligheder der er.

Kontakt

Ved generelle henvendelser og spørgsmål til Albertslund Kommune om borgere med sindslidelser, psykiske problemstillinger eller særlige sociale problemer kan du kontakte Berit Berrig på telefon 43 68 65 07 eller e-mail: berit.berrig@albertslund.dk