Syreskader


Hvis du ofte spiser eller drikker noget surt, kan det skade dine tænder. Når tandemaljen udsættes for syre, sker der en større eller mindre opløsning af kalk fra tandens overflade. Den yderste del af emaljen opløses, og kan ikke dannes igen. Hvis dette sker ofte, vil emaljen blive tyndere og tyndere, og tænderne bliver følsomme, især for kulde. Tænderne kan blive så tyndslidte, at der begynder at knække små stykker af.

Det er især sodavand, juice, saftevand og energidrik, der indeholder meget syre, og har det man kalder lav pH værdi (surhedsgrad). Dette gælder også light produkter. Et stort forbrug af syrlige frugter, syrligt slik og visse former for medicin kan også skade dine tænder. Har du en spiseforstyrrelse og kaster op, er dine tænder også udsat for syreangreb fra den meget sure mavesyre.

I starten kan du hverken se eller mærke resultatet af syreangreb. Men syreangrebene kan blive

Børn og unge drikker langt mere sodavand og andre læskedrikke end anbefalet. Dette kan give skader på tænderne. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn maximalt drikker en halv liter sodavand eller saft om ugen.