Piercinger-tandskader-tandsmykker


 Piercinger - tandskader

Tandskader ses ofte efter tungepiercing. Der kan knække et stykke af en tand (også selvom den er sund og uden fyldning), fordi man kommer til at tygge på piercingen.

Læs mere i denne pjece fra Sundhedsstyrelsen

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2003/piercing.pdf

Infektioner

Der ses ofte betændelse ved tungepiercinger. I munden er der naturligt masser af bakterier. Når tungens overfalde gennembores af piercingen, får bakterierne adgang til blodet. Betændelsen, som opstår, kan være lokal, men kan også sprede sig til hele kroppen.

Trykker på slimhinden

Man kan også se, at piercingen trykker på slimhinden i ganen, så der kommer en bule.

Tandkøds skader

Tandkødet bliver ofte irriteret og trækker sig tilbage. Når tandkødet først har trukket sig tilbage, kommer det næsten aldrig op igen.

Tandsmykke

Et tandsmykke limes på tanden med en speciel plastlim, hvor der først ætses i tandens overflade for at få det til at hænge fast. Limen kan være svær at få af igen, og når smykket tages af, efterlades der ofte en gullig plet på tanden. Hvis limen skal helt væk, slibes der ofte ind i den sunde emalje. En anden bivirkning ved et tandsmykke er, at det kan være svært at børste rent, og sker det ikke, kan der komme hul.

Et tandsmykke ser kun pænt ud helt tæt på. På afstand kan det ligne et stykke efterladt salat!