Tandpleje 16-17 år


Tandpleje når du er 16 eller 17 år

Forebyggende tandpleje, undersøgelser af dine tænder og evt. behandlinger fortsætter, når du er 16-17 år.

Er du 16 eller 17 år, kan du vælge mellem to måder at få tandpleje på.
Begge måder er gratis. Du kan:

Fortsætte på din tandklinik.
Vi kontakter dig, når det er tid til næste tandeftersyn.
Vælge en privat tandlæge.
Kontakt os, hvis du vælger dette.

Råd om tandpleje

Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål om dine tænder.

Ved tandeftersyn får du også gode råd om, hvordan du kan holde dine tænder sunde.

Gratis tandpleje slutter, når du fylder 18 år

Din tandklinik giver dig oplysninger om at vælge tandlæge ved den sidste undersøgelse inden din 18-års fødselsdag.

 

Piercinger-tandskader-tandsmykker

 Piercinger - tandskader

Tandskader ses ofte efter tungepiercing. Der kan knække et stykke af en tand (også selvom den er sund og uden fyldning), fordi man kommer til at tygge på piercingen.

Læs mere i denne pjece fra Sundhedsstyrelsen

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2003/piercing.pdf

Infektioner

Der ses ofte betændelse ved tungepiercinger. I munden er der naturligt masser af bakterier. Når tungens overfalde gennembores af piercingen, får bakterierne adgang til blodet. Betændelsen, som opstår, kan være lokal, men kan også sprede sig til hele kroppen.

Trykker på slimhinden

Man kan også se, at piercingen trykker på slimhinden i ganen, så der kommer en bule.

Tandkøds skader

Tandkødet bliver ofte irriteret og trækker sig tilbage. Når tandkødet først har trukket sig tilbage, kommer det næsten aldrig op igen.

Tandsmykke

Et tandsmykke limes på tanden med en speciel plastlim, hvor der først ætses i tandens overflade for at få det til at hænge fast. Limen kan være svær at få af igen, og når smykket tages af, efterlades der ofte en gullig plet på tanden. Hvis limen skal helt væk, slibes der ofte ind i den sunde emalje. En anden bivirkning ved et tandsmykke er, at det kan være svært at børste rent, og sker det ikke, kan der komme hul.

Et tandsmykke ser kun pænt ud helt tæt på. På afstand kan det ligne et stykke efterladt salat!

Blegning af tænder

Blegning af tænder

Tandplejen fraråder, at unge mennesker bleger deres tænder, bare for at få dem hvidere.

Det er umuligt, at få så hvide tænder, som man tit ser på modellerne i bladene. Der er som regel manipuleret med billederne på en computer.

Sunde tænder er fra naturens hånd skabt med forskellige farver og reflekser, og det giver et naturligt farvespil i tænderne.

Fraråder hjemmeblegning.

Specielt fraråder vi enhver form for hjemmeblegning. For det første er det ikke alle misfarvninger, der kan fjernes ved hjælp af en hjemmeblegning. For det andet kan der komme mange forskellige bivirkninger.

Risiko ved hjemmeblegning.

Dét, du risikerer ved at hjemmeblege dine tænder er følgende:

Dine      tænder bliver meget følsomme efter blegningen. Det kan aftage efter en      periode, men mens det står på er det meget ubehageligt.Tandkødet      ætses og bliver irriteret, hvis blegemidlet rør ved det. Det er svært at      undgå, at der kommer blegemiddel på tandkødet. Du kan se det ved, at      tandkødet bliver ildrødt, der hvor blegemidlet har rørt tandkødet.      Irritationen holder op efter nogle dage.Slimhinderne      i munden, svælget og maven kan også blive irriteret, hvis der kommer noget      af blegemidlet på, og det kan nemt ske i skinner, som ikke er passet      ordentligt til.Hvide      pletter på tænderne kan ikke udjævnes med en blegning. Den farveforskel,      der var før, vil også være der efter en blegning.Overblegning.      Dine tænder bliver simpelthen alt for hvide, og det ser ikke pænt ud.Dine      tænder bliver mere modtagelige for misfarvninger, fordi tandoverfladen      bliver mere ru ved blegning. Det kan betyde, at du skal blege dine tænder      igen for at holde dem hvide.Hvis du      har plastfyldninger i nogle af tænderne, kan de kommer til at virke      mørkere end de blegede tænder. Det ser ikke pænt ud, og så skal du måske      have lavet dem om. Det er ikke sundt for tænderne.Usikkerhed      om bivirkninger. Der er ikke lavet ordentlige undersøgelser om      bivirkningerne på længere sigt.

18 år hvad så?

18 år, hvad så?

Gratis tandpleje slutter, når du fylder 18.

Når du kommer til den sidste undersøgelse inden du bliver 18 år, skal du have taget stilling til hvilken privat tandlæge du ønsker at gå hos fremover.

Så kan vi sende en oversigt over din journal, og de sidste røntgenbilleder.

Hvis du ved sidste undersøgelse har et hul, laves dette hos os.

Hvis tiderne ikke overholdes og du i mellemtiden er fyldt 18 år, tilbydes du ikke flere tider og må fortsætte hos privat tandlæge for egen regning.