Tandplejen i Albertslund


Velkommen

Tandplejen i Albertslund Kommune har meget stor erfaring med at undersøge og behandle børn. Vi er dygtige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der alle har valgt at arbejde i netop den kommunale tandpleje fordi vi har en særlig interesse for børn og unge.

Vi behandler også voksne, der på grund af nedsat førlighed eller handicaps ikke kan anvende den almindelige voksentandpleje. Læs mere under Omsorgstandpleje og Specialtandpleje.

Behandlingen af børn og unge kræver ikke alene, at vi er dygtige til at udføre vores håndværk - det kræver i høj grad en speciel indsigt i børns udvikling.

Det er nødvendigt at have helt specielle pædagogiske evner for at kunne gennemføre en behandling på børn. Vi har særligt fokus på at skabe trygge og tillidsfulde rammer.

En behandling foregår altid med respekt for DIT barn og i samarbejde med DIG.

Tandplejens personale deltager ofte i kurser og sørger dermed for altid at være opdateret med de nyeste behandlingsmetoder og principper til gavn for netop dit barn.

Tider og ændringer sendes digitalt. Så husk at tjekke jeres E-boks.

link til E-boks http://www.e-boks.dk/logon.aspx

Vi sender en SMS dagen før dit barn har en tid hos os, derfor er det vigtigt det er det rigtige mobilnummer vi har.