Lænderyg-rehabilitering

Et tilbud til borgere med nyopståede lænderygsproblematikker, der har til formål at forebygge kroniske lænderygssmerter.


Målgruppe
Forløbsprogrammet er primært målrettet erhvervsaktive borgere, som helt eller delvist har mistet arbejdsevnen samt borgere der oplever et forringet funktionsniveau som følge af nyopståede lænderygsmerter med eller uden smerter i underekstremiteterne.

Ældre borgere med komplekse, længerevarende smerteproblematikker er ikke omfattet af programmet. Indholdet og varigheden af forløbsprogrammet modsvarer ikke deres behov. Sådanne borgeres behov mødes bedst med et tilbud via paragraf 86, som både læge og borger kan ansøge om.

Tilmelding og visitation
Borgeren henvises af egen læge. Sundhedsfaglige kan få mere information herom i boksen til højre.

Yderligere oplysninger
Forløbskoordinatorer er fysioterapeuterne:

Ingrid Christensen
Telefon 4328 2173

og

Tanja Jørgensen
Telefon 4328 2173

Tid og sted
Træningscenter Brøndby
Horsedammen 36 A
2605 Brøndby

Forløb
Fysioterapeuterne som varetager forløbsprogrammet melder tilbage til den henvisende instans, hvis borgeren oplever en forværring af smerterne. Når forløbet er afsluttet sendes en status via Medkom "korrespondancemeddelelse" til den henvisende instans.

Forløbsprogrammet iværksættes inden for 10 hverdage efter henvisning fra lægen og kan vare op til 8 uger.´

Forløbsprogrammet varetages af fysioterapeuter og ergoterapeuter og vil blive individuelt tilrettelagt. Hvis borgeren er i arbejde, vil det dermed være muligt for borgeren at bevare tilknytningen til sin arbejdsplads.

Pris
Tilbuddet er gratis.

Transport
Tilbuddet omfatter ikke transport.

Udbyder
Brøndby Kommune i samarbejde med Albertslund Kommune. Diverse tilbud varetages af fysioterapeuter og ergoterapeuter.