Spørgsmål til din regning?

Vi har her samlet de typisk stillede spørgsmål til varmeregningen


  1. Hvad er m³ fjernvarme?
    m³ fjernvarme er den mængde af vand, der passerer gennem dit fjernvarmeanlæg.

  2. Hvad er forskellen på m³ fjernvarme og m³ fjernvarme korrigeret?
    I Albertslund korrigeres det faktiske forbrug af fjernvarmevand med en m³-faktor. Det er det korrigerede forbrug, at man betaler for. Årsagen til at man korrigerer forbruget er, at der er forskel på temperaturen af fjernvarmevandet rundt om i Albertslund. Jo varmere fjernvarmevandet er, jo mindre kan man klare sig med til opvarmning af boligen.

  3. Førhen havde jeg en brugerkorrektion. Hvad nu?
    Fra 2010 har alle fjernvarmebrugere en m³-faktor, der svarer til den tidligere brugerkorrektion. Førhen fik man godskrevet nogle grader via en brugerkorrektion, i dag slipper man for at betale for hele forbruget af fjernvarmevand via m³-faktoren. Men det handler stadig om at afkøle godt, hvilket man gør ved at begrænse forbruget af fjernvarmevand.

  4. Min Brugerkorrektion og min m³-faktor stemmer ikke overens. Hvorfor?
    Den tidligere brugerkorrektion blev fastlagt på baggrund af de data man havde for mere end 10 år siden. I dag har man flere og mere præcise målepunkter rundt om i fjernvarmenettet. Derfor anses m³-faktoren for mere præcis end brugerkorrektionen. Og derfor bliver nogle kompenseret mindre end tidligere, mens andre kompenseres mere.

  5. Hvorfor nu "m³ fjernvarme" i stedet for "afkøling"?
    Førhen blev man afregnet i forhold til afkøling, men nu betaler man for m³ fjernvarme. Afkøling og forbruget af fjernvarmevand hænger sammen ud fra følgende formel:

    Afkøling = (MWh x 860) / m³ fjernvarmevand.

    Således er et lavt forbrug af fjernvarmevand pr. MWh det samme som en høj afkøling af fjernvarmevandet - eller en god udnyttelse af energien i fjervarmevandet.

  6. Førhen fik jeg bonus/straf, men nu...?
    Førhen fik man med incitamentstaksten en bonus eller straf, når året var omme. Det gør man ikke længere. I dag betaler man for det fjernvarmevand, som løber gennem fjernvarmeanlægget. Jo mindre man bruger, jo billigere slipper man.

  7. Hvad skete der med incitamentet?
    Incitamentet er der stadig: Jo færre m³ fjernvarmevand, jo lavere fjernvarmeregning.