Undervisning af handicappede

Gælder for skoler som udfører undervisning.


Ved undervisning af personer, der er handicappede i relation til undervisningen i et konkret emne, hvor der forudsættes en særlig indsats fra læreren som gør, at der kun kan undervises få på holdet, ydes et supplerende tilskud således, at lønsumstilskuddet udgør max. 7/9 af den udbetalte leder- og lærerløn. Antallet af deltagere på sådanne hold kan ikke overstige 7 deltagere.

Ved blandede hold (undervisning af handicappede og ikke handicappede sammen) kan deltagerantallet på et hold max. være 10 deltagere, hvoraf højest halvdelen er handicappede. Ved blandede hold opgøres lønsumstilskuddet forholdsmæssigt mellem antal ikke handicappede deltagere og antal deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.

Eksempel:
Hvis der på et hold deltager 5 handicappede og 3 ikke handicappede afregnes leder- og lærerlønnen med 5/8 som handicapundervisning med 7/9 af lønsummen og 3/8 af lønsummen med 1/3 af lønsummen.

Handicaperklæring
En deltager indgår i beregningen som handicappet, hvis den pågældende skriftligt erklærer sin deltagelse som handicappet i relation til undervisning i et konkret emne overfor foreningen. Erklæring om handicap.

Folkeoplysningsudvalget kan fravige kravet om en erklæring, hvor det er åbenbart, at deltagerne er handicappede i relation til den konkrete undervisning.

Kravet om handicaperklæring er fraveget for undervisning på regionalskolerne.