Tilskud til skoler


Ansøgning om tilskud
Skolen skal sende ansøgning om tilskud til undervisning til Kultur- og Fritidsforvaltningen senest den 21. oktober året før tilskuddet ønskes.

Ansøgningen skal indsendes på skema, der kan rekvireres via kulturforvaltningen@albertslund.dk eller på tlf. 4368 6900

Du kan også selv hente skemaet her:
Skolers ansøgning om tilskud til voksenundervisning

Retningslinier for tilskud
Folkeoplysningsloven giver mulighed for at støtte med maksimalt 1/3 af de samlede lønudgifter.
Ved beregning af tilskud anvendes foreningens lønudgifter til undervisning, studiekredse og foredrag i det foregående kalenderår.

For handicaphold (max. 7 deltagere) ydes støtte med 7/9 dele af lønudgifterne.

For instrumental undervisning (max. 7 deltagere) ydes støtte med 5/7 dele af lønudgifterne.

Et foredrag kan max. udgøre 6 undervisningstimer.

Nye foreninger giver oplysninger om foreningens forventede aktiviteter for året.

Tilskuddene tildeles forholdsmæssigt inden for den ramme, som kommunen har afsat.

Tilskudstilsagn
Tilskudstilsagn meddeles de enkelte folkeoplysende voksenundervisningssteder senest den 2. december i ansøgningsåret.

Udbetaling af tilskud
Tilskud til undervisningsstederne, der selv forestår lønudbetalingen, sker i 4 lige store rater, pr. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.

Tilskud til folkeoplysende voksenundervisningssteder, hvor kommunen forestår lønudbetalingen, indsættes på en mellemregningskonto på kredsens navn. Lønudbetalingen vil herfra finde sted i det omfang, der er dækning på kontoen.

Oplysninger om personer der bor udenfor Region Hovedstaden
Folkeoplysende voksenndervisningssteder, der modtager tilskud til undervisning mv., skal snarest efter undervisningens start sende oplysning om navn, adresse, fødselsdag og år samt fag, timetal og dato for holdstart på personer, der ikke er bosiddende i Region Hovedstaden.

Der gives ikke tilskud til følgende:
Sports- og konkurrencepræget virksomhed.
Fremstilling af øl og vin.
Bridge, skak og andre former for spil.
Dans, herunder jazzballet og linedance (Der ydes tilskud til folkedans).
Faldskærmsudspring.
Fjeldvandring.
Fodbold- og håndbolddommerkurser.
Gymnastik, herunder motionsgymnastik. (Der ydes tilskud til afspænding og yoga).
Lejrsport.
Lystfiskeri, herunder fluebinding.
Motororienteringsløb.
Ridning.
Sejlsport. (Der ydes tilskud til navigation).
Skydning.
Sportsdykning, herunder frømandsteori.
Sportsflyvning, herunder svæveflyvning.
Svømning, herunder livredning
Stavgang

Spørgsmål kan rettes til Kultur- og Fritidsforvaltningen.