Informationer om venskabsbyerne

Albertslund har en forening, som arbejder aktivt på at videreudvikle kontakter til venskabsbyerne. AVF - Albertslund venskabsbyforening.


Albertslund har en forening, som arbejder aktivt på at
videreudvikle kontakter til venskabsbyerne. AVF - Albertslund venskabsbyforening.

Kontaktperson: Britta Schneider Jørgensen. Snebærhaven 48. 2620 Albertslund

Mölndal, Sverige

Mölndal er Albertslunds ældste venskabsby, og den har i øvrigt altid været tæt på danskerne. I mange år var egnen grænseland mellem danskerne og svenskerne og hærget af krige og plyndringer.
I dag er der fred og ingen fare i Mölndal, som også har lagt navn til en bebyggelse i Albertslund, nemlig Mölndalsparken, som ligger i hjørnet af Herstedvestervej og Roskildevej.

Har man spekuleret over, hvad navnet dækker over og gættet på noget med møller, så er det rigtigt. Navnet Mölndal kommer fra mjölnerdalen (møllernes dal) og allerede for mere end 1.000 år siden blev der bygget møller, som havde gode vilkår på grund af frodig jord og vandfald.

I dag er de fleste af møllerne væk, men jorden er stadig frodig, og netop naturen er et af Mölndals store plusser. Skønne naturområder, en dejlig skov og hele ni badesøer kan byen byde på, og vil man bade i havet, er det ikke mere end 15 minutter væk.

Også menneskeskabt natur kan Mölndal prale af. Byens botaniske have er en af Europas mest kendte. Ved slottet Gunnebo ligger en anden flot have, hvor man kan gå hyggelige ture ad snoede stier gennem afvekslende natur. Hver onsdag i sommermånederne er der koncerter, teater eller dans i slotsparken.

Selve slottet, som i dag ejes af Mölndal kommune, er også et besøg værd. Hovedbygningen er af træ og opført i fransk-italiensk nyklassisk stil i 1700-tallet. Slottet blev bygget som sommerresidens for den rige Göteborg-købmand John Hall og var allerede dengang berømt for sin smukke beliggenhed og arkitektur. Der er daglige rundvisninger på slottet i juli og august.

Mölndal er forstad til Göteborg, og har man lyst til lidt mere byliv, er der kun 10 minutters kørsel til Göteborg.

Fakta om Mölndal
Godt 48.000 indbyggere. Kort
Både gammel by og nyere bydele à la Albertslund.
Byen har let industri, handel og servicefag.
Venskabsby siden 1971.

Læs mere på Mölndals hjemmeside.

Borken, Tyskland

God mad, gamle bygningsværker og et aktivt fritidsliv. Det er noget af det, der kendetegner Albertslunds tyske venskabsby siden 1987, Borken.
Byen ligger i Münsterland - nærmeste større by er Münster - et område med skov, vandløb og marker, som grænser op til Holland. Münsterland er kendt for at have mange kroer og hoteller, som serverer mad fra det berømte westfalske køkken. I Borken er Vennehofhallen det kulturelle midtpunkt, hvad enten det drejer sig om gastronomi, teater, koncerter, udstillinger, kongresser eller firmafester.

Er man til gamle bygninger, er Borken et spændende sted at besøge. Ved hvert skridt man tager, møder man den middelalderlige atmosfære. Der er nok at tage fat på. Besøg for eksempel den over 1.000 år gamle gotiske kirke St. Remigius, Mariengarden klostret som blev grundlagt i 1245 eller Gemen slot, som ligger midt i et tidligere sumpområde omgivet af en voldgrav. Slottet var engang sæde for Herrschaft Gemen, et af Westfalens mest betydningsfulde dynastier. Men bare at gå gennem byens gader er en oplevelse i sig selv.

Lidt uden for centrum i bydelen Hoxfeld er der også mulighed for at få rørt benene - og resten af kroppen i øvrigt. Her ligger nemlig fritidsparken "Pröbsting" i et naturskønt område med skov, vandløb og enge, hvor der er vandrestier, trimruter, overdækkede grillpladser, legepladser, en kæmpestor kunstig sø og en badesø, hvor man kan sejle, ro, fiske, surfe og svømme.

Til anlægget hører også en campingplads med 320 pladser og en teltplads for unge.

I Borken er der også et meget populært badeland "Aquarius", som tiltrækker gæster fra nær og fjern.

Fakta om Borken:
Godt 30.000 indbyggere
Nærmeste store by er Münster
Grænser op til Holland Kort
Lever af let industri, handel og servicefag
Venskabsby siden 1987

Læs mere på Borkens hjemmeside

Grabow, Tyskland

Grabow er ligesom Borken en middelalderby, men den er mindre og har kun ca. 8.000 indbyggere. Grabow ligger i det tidligere DDR med Schwerin som den nærmeste større by.

Med sin beliggenhed i en dal ved floden Elde er Grabow ideel til gåture. Der er mange skønne områder i umiddelbar nærhed af byen.

Men også inde i selve Grabow er det værd at gå ture. En brand gjorde det i 1725 af med stort set alle huse, så der i dag ikke er bygninger fra før branden tilbage. Derfor er den indre by præget af bindingsværkshuse, som blev bygget i 1700-tallet. Der er mange flotte huse med fine detaljer som udvendige trapper med jerngelænder, bjælker med inskription og døre med flotte udskæringer. Pragtstykket blandt de mange bindingsværkshuse er byens rådhus, som ligger i den gamle bydel midt i centrum.

På Bymuseet (Hjemstavnsmuseet) kan man få mere at vide om byens historie, og blandt andet se modeller af, hvordan byen så ud før den store brand.

Fakta om Grabow
8.000 indbyggere.
Nærmeste større by er Schwerin. Kort
Handelscenter for de mange omkringliggende landsbyer.
Venskabsby siden 1972.

Læs mere på Grabows hjemmeside.

Whitstable, England

I Kent i det sydøstlige England ligger Whitstable, som har været Albertslunds venskabsby siden 1995. Byen ligger kun ca. 80 km fra London og kan nemt nås herfra enten med bil, tog eller bus.

Whitstable er en lille havneby, præget af maleriske gader med små fiskerhuse. Den havde sin storhedstid i slutningen af de 19. århundrede, og der var engang en fast færgerute mellem Whitstable og Esbjerg. Whitstable har i århundreder været kendt for sine østers, og skaldyr er stadig en specialitet i byen. I slutningen af juli holdes den årlige østers festival, som byder på aktiviteter for hele familien. Byen har såmænd også en østersfiskeri-udstilling, hvor man kan se, hvordan fiskeriet foregår i praksis. Byens museum er præget af udstillinger om fiskeri, skibsbygning og dykning.

Udover det maleriske havneliv byder Whitstable på forskellige former for sejlsport, og byen trækker mange gæster til i forbindelse med forskellige mesterskaber og regattaer.

Den nærmeste større by er Canterbury, som ligger 10 km fra Whitstable. Den største attraktion er den verdensberømte katedral, men der er også gode indkøbsmuligheder.

Området i og omkring Whitstable er ren engelsk idyl med smukke landsbyer og haver.

Fakta om Whitstable
Godt 30.000 indbyggere spredt på et par lokaliteter.
Nærmeste større by er Canterbury. Kort
Lever primært af fiskeri og skibsbygning.
Venskabsby siden 1995

Læs mere på Whitstables hjemmeside

Ricany, Tjekkiet

Godt 20 km øst fra Prag ligger middelalderbyen Ricany, som blev Albertslunds venskabsby i 1993.

Byen var fra gammel tid Prag-borgerskabets rekreative område, og med to søer, skov og storslåede omegn, er den stadig et åndehul, hvis man trænger til at komme lidt væk fra storbyens larm.

Indtil 2. verdenskrig var Ricany praktisk taget uden industri, og man ønsker stadig ikke at ødelægge idyllen med forurenende produktion. Byen er hovedsagligt beskræftiget ved handel, håndværk og servicefag.

Der er flere gode restauranter med ægte tjekkisk atmosfære, og byens befolkning er meget venlig og interesseret i kontakt med folk fra vesten.

Fakta om Ricany
Ligger 20 km øst for Prag.
Der bor 10.000 i selve Ricany og ca. 30.000 i hele kommunen.
Ernærer sig hovedsagligt af handel, håndværk, servicefag og let industri.
Venskabsby siden oktober 1993.

Læs mere på Ricanys hjemmeside.

East Renfrewshire