Telefonkæden


Hvad er telefonkæden?

Et tilbud om et dagligt trygheds-opkald.

Hvem kan være med?

Alle, der har behov for et tryghedsopkald, f.eks. hvis du

- ikke har daglig kontakt til hjemmeplejen
- oplever at dit netværk er svagt eller langt væk
- føler dig meget alene eller ensom

Hvad tilbyder telefonkæden?

Et dagligt telefonopkald mandag til fredag morgen mellem kl. 8 og 9.
Social sammenkomst for telefonkædens deltagere 1-2gange om året.
En mulighed for kontakt til andre gennem et dagligt opkald.
Hvordan fungerer telefonkæden?

Deltagerne i kæden ringer til hinanden. Den sidste melder tilbage til koordinator.
Hvis du ringer op, og telefonen ikke bliver taget, skal du ringe tilbage til koordinator.

Hvad kræver det at være med?

For at være med i Telefonkæden skal du underskrive en samtykkeerklæring. Koordinatoren kommer på besøg i hjemmet og laver aftalen. Du skal dagligt svare på opkald mellem kl. 8 og 9. Opkald mellem deltagerne varer maksimalt 2-3 minutter. Koordinator skal modtage opkald fra sidste led i kæden inden kl. 9. Du skal informere koordinator, hvis du af en eller anden grund i en periode ikke er til at træffe, f.eks. pga. indlæggelse eller ferie. Der gæder tavshedspligt for både deltagere og koordinator.

Hvad sker der hvis jeg ikke tager telefonen?

Hvis deltageren ikke svarer på opkaldet, vil koordinator ifølge aftalen tilkalde pårørende eller kontaktperson, dernæst evt. egen læge eller ambulance.

Hvad kan Telefonkæden ikke?

Telefonkæden kan ikke tilkaldes for hjælp uden telefontiden, dvs. mellem 8 og 9.

Interesseret?

Kontakt koordinator Bergitte Pedersen på tlf. 40 12 58 36 eller kig forbi

Albertslund Frivilligcenter
Bygangen 25, 1. sal
2620 Albertslund