Selvhjælpsgrupper


Albertslund Frivilligcenter arbejder på at starte selvhjælpsgrupper op, hvor der er behov. Vil du værre deltager i en selvhjælpsgruppe? Eller kunne du tænke dig at være igangsætter og facilitator for en gruppe?

Så kontakt Frivilligcentret for at høre mere om dine muligheder!

Mandag d. 31. august kl. 17-19 afholder Frivilligcentret desuden et informationsmøde om selvhjælp - kig forbi og hør mere om mulighederne!

SELVHJÆLP - HVORFOR OG HVORDAN?

Selvhjælp = for alle
Alle mennesker kommer på et eller andet tidspunkt ud for problemer, sorger eller sygdom, de har svært ved at håndtere alene. Selvhjælpsmetoden går ud på, at grupper af ligestillede mødes og udveksler erfaringer og støtter hinanden. En selvhjælpsgruppe består af et antal mennesker, som mødes med jævne mellemrum for at snakke om et bestemt emne, problem eller livsvilkår.

Er selvhjælp noget for dig?
Hvis du er inde i en hård periode eller har et problem, du har brug for hjælp til at tackle, kan selvhjælp meget vel være noget for dig. I gruppen vil du opleve stor accept af dine tanker og følelser, for sandsynligvis har de andre gruppedeltagere det på samme måde. Alle i gruppen har personligt kendskab tilemnet eller problemet, og gennem samtale og erfaringsudveksling kan deltagerne hjælpe hinanden.

Hvad tales der om?
Der findes ingen begrænsninger for, hvad en selvhjælpsgruppe kan samles om - det kan for eksempel være ensomhed, sygdom, stress eller sorg over at have mistet. Det kan også være, at deltagerne ikke har et bestemt emne, de ønsker at bearbejde, men ønsker at styrke sit sociale netværk eller at deltage i aktiviteter med ligestillede.

Lad andre lære af dig - og lær af andre
I en gruppe mødes man og udveksler erfaringer. Du har mulighed for at få del i andre menneskers viden, og samtidig kan andre få glæde af den viden, du har. Det handler ikke om behandling - men om at hjælpe sig selv og hinanden til et bedre liv.

Det eneste der kræves: Motivation
Selvhjælpsmetoden henvender sig til begge køn, alle aldersgrupper og er uafhængig af politiske og religiøse overbevisninger. Den eneste forudsætning for at deltage i en selvhjælpsgruppe er, at man har et emne eller problem i sit liv, som man ønsker at bearbejde konstruktivt sammen med en gruppe ligestillede. Det kræver altså, at man er motiveret for at a