Uddannelseshjælp

Unge under 30 år, som ikke har en uddannelse, men er uddannelsesparate, kan modtage uddannelseshjælp.


Betingelser for at få uddannelseshjælp

Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

  • at du er under 30 år
  • at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
  • at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
De første samtaler med kommunen

Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst tre samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:

  • du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne
  • du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
  • du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse.

Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter tre måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Hvor meget får jeg i uddannelseshjælp?

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan du på grund af din situation ikke deltage i tilbud - fx ved alvorlig sygdom - skal du have aktivitetstillæg alligevel.

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat
Persontype​ ​Sats 2016
Under 25 år, hjemmeboende​ 2.590 kr.
​Under 25 år, udeboende 6.010 kr.
25-29 år, hjemmeboende​ ​2.590 kr.
​25-29 år, udeboende ​6.010 kr.
​Forsørger med eget barn i hjemmet - uden ret til børnetilskud ​8.411 kr.
​Enlig forsørger 12.019 kr.
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge
​10.968 kr.
​Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er forsørgere
​14.575 kr.
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er udeboende​
​10.968 kr.

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
​Persontype Sats 2016
​ Under 25 år, hjemmeboende​ 3.411 kr. (inkl. tillæg)
​Under 25 år, udeboende 7.069 kr. (inkl. tillæg)
​25-29 år, hjemmeboende ​10.968 kr. (inkl. tillæg)
​25-29 år, udeboende 10.968 kr. (inkl. tillæg)
​Forsørger med eget barn i hjemmet, uden ret til børnetilskud 14.575 kr. (inkl. tillæg)
Enlig forsørger​ 14.575 kr. (inkl. tillæg)
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge​
10.968 kr. (ingen tillæg)
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er forsørgere​
14.575 kr. (ingen tillæg)
​Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er udeboende
10.968 kr. (ingen tillæg)

Hvis du deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), er du fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen.

Åbenlyst uddannelsesparat - hvad skal jeg?

Hvis kommunen vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Du bliver derfor bedt om at komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du i videst mulig omfang arbejde og forsørge dig selv.

Alternativt skal du arbejde for din uddannelseshjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.

Uddannelsesparat - hvad skal jeg?

Hvis kommunen vurderer, at du er uddannelsesparat, vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Kommunens indsats bliver tilrettelagt ud fra dine konkrete ressourcer og behov og fortsætter helt frem til din uddannelsesstart. Hvis kommunen vurderer, du har brug for det, kan du:

  • få mulighed for fx at snuse til forskellige uddannelser og få en fornemmelse af uddannelsesmiljøet
  • få anden hjælp af faglig eller social art
  • få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.
Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning.

Når du har haft de første tre samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse ift. uddannelsespålægget.

Du vil få hjælp og støtte i overgangen til uddannelse

For at mindske risikoen for, at du falder fra uddannelsen, vil indsatsen for dig fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Samtidig vil din kommune lige op til uddannelsesstart have tæt kontakt med den uddannelsesinstitution, som du skal starte på. For din kommune har pligt til at sikre sig, at du starter på den aftalte uddannelse. Kommunen vil få besked fra uddannelsesinstitutionen, hvis du efter uddannelsesstart er i risiko for at falde fra uddannelsen.

Så længe du ikke er startet på din uddannelse, får du uddannelseshjælp. Når du er startet på uddannelsen, får du SU. Kommunen har dog mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis du er startet på uddannelsen, inden SU’en er på plads.

Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager dobbeltforsørgelse, skal du betale uddannelseshjælpen tilbage.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp. Hvis du ikke gør, får du en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være en såkaldt punktsanktion, hvor kommunen kan trække tre dages uddannelseshjælp fra dig Og hvis du gentagne gange ikke står til rådighed for en indsats eller hvis du udviser en manglende vilje til at deltage i tilbud, kan du blive underlagt en skærpet sanktion. Hvis du får en skærpet sanktion skal din kommune altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet sanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til tre måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Aktivitetsparat - hvad skal jeg?

Hvis kommunen vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for kommunens indsats fortsat være målrettet uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.

Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Så snart kommunen har vurderet dig som aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.

Du kan også få et tilbud om mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at du har behov for særlig støtte og vejledning til at blive uddannelsesparat.

Ret til mentor, hvis andet ikke kan lade sig gøre

Du får ret til støtte fra en mentor i de perioder, hvor din kommune vurderer, at din situation er så svær, at du ikke kan deltage i aktive tilbud. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive, uddannelsesrettede tilbud.

Tæt opfølgning hver anden måned

Du skal hver anden måned til møde i kommunen, hvor der bliver fulgt op på din indsats. Den opfølgning kan som udgangspunkt ikke ske pr. telefon eller mail. På den måde er du sikret, at dine udfordringer og behov hele tiden er i centrum, og at indsatsen, som er rettet mod uddannelse, løbende kan blive ændret eller justeret. Det skal sikre, at du bliver parat til at tage en uddannelse.

Rimelige sanktioner

Hvis du ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, kan du få en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være en såkaldt punktsanktion, hvor kommunen kan trække tre dages uddannelseshjælp fra dig. Sanktionssystemet tager højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor vil din kommune altid tage kontakt til dig, inden der kan gives en sanktion.

Inden der bliver givet en sanktion, skal kommunen derfor vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder (fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at du ikke lever op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Din kommune skal altid være i personlig kontakt med dig om, hvorfor du ikke lever op til kravene – fx om at deltage i aktive tilbud – inden kommunen må give dig en sanktion.

Kontanthjælpsloftet

Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

  • integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
  • særlig støtte
  • boligstøtte. Loftet bliver fastsat individuelt og afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.

Loftet betyder, at du i fremtiden risikerer at få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke aktivt søger arbejde. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

225-timersreglen

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.

Ansøg om deltagerbetaling til almen voksenuddannelse

Hvis du modtager uddannelseshjælp og har et uddannelsespålæg, kan du ansøge kommunen om støtte til betaling af udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med start på nødvendig almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser som enkeltfag.

Kommunen vurderer, om du har behov for støtte ud fra dine økonomiske forhold.

Hvis du vil klage

Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.