Bydelsmor

I Albertslund er der et korps af frivillige bydelsmødre. En bydelsmor er en frivillig kvinde med anden etnisk baggrund, som hjælper andre kvinder. Bydelsmødre har selv oplevet at være nye borgere og kender derfor udfordringerne ved at komme til et nyt land. Bydelsmødre har gennemgået og bestået en bydelsmor-uddannelse.


Bydelsmor - Albertslund Kommune

Bydelsmødrene i Albertslund holder til i Albertslund Nord, i beboerhuset Bækgården 17. Du kan kontakte dem på mange sprog, da de alle taler et sprog udover dansk. Find information og telefonnumre i denne folder.

Bydelsmødre har tavshedspligt.

Bydelsmødre bruger forskellige metoder til at støtte andre kvinder:

  • Bydelsmødre taler med kvinder på tomandshånd om emner, som er relevante for kvinden. Bydelsmoren kan gå med til møder.
  • Bydelsmødre bygger bro mellem kvinder og lokalsamfund ved f.eks. at informere om kommunens tilbud eller om foreninger.
  • Bydelsmødre skaber netværk mellem kvinder ved at afholde sociale arrangementer, f.eks. Eidfest for kvinder.

Bydelsmødre er uddannet i emner som børn, sundhed og kost, lokale forhold, ligestilling, rettigheder og pligter.