Et helt hold skriver...

Hold 36, marts 2013


Vi mødte op her i Jobhuset med ringe forventninger til hvad vi kunne få ud af forløbet. Men allerede den første dag mærkede vi en stor åbenhed og engagement hos konsulenterne i huset.

Her udvises stor respekt for hinanden og for os som enkelte personer. Personalet her i huset er hjælpsomme. Vi er også selv gode til at hjælpe hinanden her på holdet. Vi har allerede efter 2 uger i Jobhuset et godt sammenhold, fordi vi har et fælles mål om at vi alle skal udvikles og komme videre i livet med det bedst mulige i rygsækken.

Kvaliteten i undervisningen er høj og de emner vi gennemgår er relevante og brugbare. Vi bliver set, hørt og inddraget, hvilket giver os alle lyst til at byde ind med vores erfaringer, viden og oplevelser. Vi er ikke passive modtager af undervisning, men aktive deltagere.

Kort sagt; Her i Jobhuset møder vi åbne døre, imødekommenhed og en faglig kvalitet, der gør at vi møder op hver dag med glæde og positiv energi.

Med venlig hilsen

Anja, Hacer, Imdat, Mussarat, Per, Richard, Saadet, Shabnam, Søren, Zabi