Fritidsjob i Dansk Supermarked

Københavns Kommune og Dansk Supermarked samarbejder om mentor til unge i fritidsjob.


I samarbejde med Dansk Supermarked oprettes fritidsjob til socialt udsatte unge mellem 15-17-år. De unge har haft vanskeligt ved selv at åbne døren til et fritidsjob, og de får derfor stillet en mentor til rådighed. Formålet med projektet er at give de unge succesoplevelser og praktiske erfaringer fra dagligdagen i en butik, for derigennem at opbygge de unges selvtillid og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. De praktiske oplevelser på en arbejdsplads gør det lettere for de unge at se en mening med at gå i skole og få uddannelse. Dansk Supermarked får motiverede medarbejdere i deres butikker og en rekrutteringskanal til kommende elever. For medarbejderne i butikken har det betydning at være med til at gøre en forskel for en ung. Inden ansættelsen har den unge været til matchsamtale, hvor den rigtige stilling findes til den unge. Projektet viser, at samarbejde mellem kommune og virksomhed skaber gode resultater.

Læs mere om projektet på Københavns Kommunes hjemmeside.