Flytning fra Albertslund

Der er mulighed for, at et barn kan blive på sin hidtidige skole, selvom barnet flytter til en anden kommune


Børn, der flytter fra kommunen, har ret til at fortsætte på den hidtidige skole resten af deres skoleforløb, hvis eleven går i en normalklasse uden særlige støtteforanstaltninger, og hvis klassekvotienten på fraflytningstidspunktet er på 24 eller derunder på det pågældende klassetrin på skolen.

Hvis klassekvotienten er over 24, foretager skolen en konkret vurdering af, om barnet kan fortsætte i den hidtidige klasse og skole.

Hvis du ønsker, at dit barn skal fortsætte med at gå på sin nuværende skole, skal du kontakte skolelederen på skolen

Barnet kan også flytte til skolen i det nye skoledistrikt. Her gælder de samme regler, som "Hvis dit barn skal skifte skole under skoleforløbet".