iPad mini i indskolingen

Denne side er målrettet de elever, lærere og pædagoger, som bruger iPads på folkeskolerne i Albertslund fra skoleåret 2015/16. Forældrene er tillige en naturlig målgruppe.


iPad mini i indskolingen

I Regler og retningslinjer understreges, at iPad'en er et undervisningsmiddel og tilhører skolen. Den stilles til rådighed for eleven, så længe eleven går på skolen.

Beslutningen om at vælge tablet til indskolingen er taget på baggrund af pædagogiske overvejelser. Børn mellem 6-9 år skal have let til billeder og lettere produktioner. Med en tablet har man mange muligheder lige ved hånden. Bogproduktion, små film og træning af færdigheder er nogle af disse.

Når der kommer nye elever opretter IT-afdelingen eleven i managementsystemet. Skolen melder navn og Uni-login ind til it-helpdesk@albertslund.dk.

Ved fraflytning skal iPad´en afleveres på skolen.

 

Installation

Skolen sørger for, at iPaden er klar til skolebrug. Nedenfor er en vejledning til skolen/it-vejlederen, som skal følges, inden den enkelte elev første gang kan tage sin iPad i brug.

Der er to muligheder for opsætning af iPad alt efter hvilken model, der bliver udleveret.
Èn til nye iPad minis til eleverne og en til de gamle iPads og iPad minis med graveret (D10E) bagpå til lærere og pædagoger.

Nye iPad minis:

Vejledning i Opsætning af iPad til Albertslund Kommune skoler
Liste over Klasse-ID og password til iPadopsætningen

Ældre iPads og iPad minis:
Vejledning i Opsætning af ældre iPads til Albertslund Kommunes skoler

OBS. Fil du skal benytte undervejs i opsætningen til gamle iPads - Apple iPad tilmelding

Beskyttelse af stødende indhold (Børnesikring):
Denne vejledning viser hvordan man sætter begrænsninger (også kaldet børnesikring) på en iPad for at forhindre adgang til visse websteder med stødende indhold

Apple-id

Man skal være over 13 år for at oprette et Apple-id. Albertslund Kommune har valgt at klare oprettelsen centralt på baggrund af forældresamtykke. På den måde bliver iPaden klar til brug for børn under 13 år.

Det anbefales, at der ikke tilknyttes et kontokort til det Apple-id, der benyttes på barnets iPad. Læs mere i Regler og retningslinjer.

Vejledning til skift mellem apple-id.

Opdatering til nyeste version af iOS

Det er vigtigt at opdatere til nyeste version af iOS for at få fuldt udbytte af iPad'en. Du finder en vejledning til opdatering her.

 

Apps

Albertslund Kommune udruller en startpakke med apps. Nogle er der allerede betalt for - andre er gratis.

Du finder oversigten her.

Der er uanede mængder af muligheder for små programmer.

Apps fra oversigten bliver udrullet til alle iPads. Fremover vil indkøbte apps bliver udrullet, når enten fællesskabet eller den enkelte skole eller klasse har besluttet at anskaffe nye apps.

Der er mulighed for at komme med ønsker til fælles indkøb. Kontakt en af læringsvejlederne på Pædagogiske Læringscenter (PLC). Herfra koordineres ønsker til fælles indkøb.

Proceduren for mere individuelle indkøb er på vej.

Der er tillige mulighed for at bruge indkøbte digitale læremidler via link til forlagene. Se "Oversigt over digitale læremidler". I kan lægge direkte link til fx 'emat' og 'danskportalen' på eleverne skrivebord. Se vejledning.

Ansvar hvis din iPad bliver ødelagt

Nedenfor er en uddybning af "Regler og retningslinjer" i forhold til reglerne for erstatning.

En iPad er et dyrt arbejdsredskab, så det er vigtigt, at man passer godt på det.

Hvis man derimod ikke passer godt på sin iPad og fx træder på den eller gør den våd, så gælder der nogle regler om erstatningsansvar.

Hvis iPad'en, som du har lånt af Albertslund Kommune, går i stykker eller forsvinder, skal spørgsmålet om erstatning bedømmes på grundlag af dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Det er dansk rets almindelige ansvarsgrundlag, culpareglen, der finder anvendelse:

Børn er selvstændigt erstatningsansvarlige for deres skadegørende handlinger på samme måde som voksne. Når man vurderer, om et barn skal være erstatningsansvarligt, sammenligner man dog med et normalt barn på samme alder - ikke med en voksen. Hvis en elev skal kunne fritages for at betale erstatning - fordi barnet ikke har handlet forsætligt eller uagtsomt ved beskadigelsen eller bortkomsten af iPad'en - kræver det, at eleven har en rimelig, troværdig og overbevisende forklaring. Kun ved hændelig tilskadekomst eller bortkomst, vil barnet kunne slippe for at betale erstatning for iPad'en. Efter omstændighederne vil et erstatningsansvar også kunne lempes, så der ikke skal betales fuld erstatning.

Kommunen kan efter lov om hæftelse for børns erstatningsansvar (lov nr. 363/2009) rette krav om erstatning for beskadeligelse eller bortkomst mod forældrene.