Det frie skolevalg

Det frie skolevalg giver forældre mulighed for at indskrive deres barn på en anden skole end distriktsskolen, en privatskole eller i en folkeskole i en anden kommune


Anden skole end distriktsskolen

Hvis barnet går i 0. - 9. klasse kontaktes den ønskede skole for at høre om de har en ledig plads på barnets klassetrin. Hvis skolen har ledig plads vil de hjælpe med overflytningen.

Hvis skolen ikke har ledig plads vil man kunne få skrevet sit barn op på venteliste.

Hvis barnet endnu ikke er startet i skole, men skal starte i 0. klasse efter sommerferien, så kontaktes Skoler & Uddannelse på tlf. 4368 68 68.

 

Privatskole

Forældre kan indmelde deres barn i en privatskole i stedet for en folkeskole. Privatskoler er selvstændige skoler, som ikke har tilknytning til kommunen.

Hvis du har spørgsmål om privatskoler, skal du selv henvende dig til de enkelte privatskoler.

Kommune og stat giver tilskud til privatskolernes udgifter.
Albertslund Kommune giver ikke tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen.

I Albertslund Kommune er der én privatskole: Albertslund Lille Skole.
Du kan læse mere om skolen på deres hjemmeside: http://albertslundlilleskole.skoleporten.dk

Du kan læse mere om privatskoler og friskoler på følgende hjemmesider:
Danmarks Privatskoleforening
Dansk Friskoleforening
Lilleskolernes Sammenslutning

Du kan få mere information om dine muligheder for at sætte dit barn i en privatskole i Skoler & Uddannelse på tlf. 43 68 68 68 eller e-mail skoleroguddannelse@albertslund.dk.

Folkeskole i en anden kommune

Forældre kan også sætte deres barn i en folkeskole i en anden kommune. Det kræver dog, at der er plads på den ønskede skole.

Kontakt den ønskede skole eller den kommune, hvor skolen ligger, hvis du har brug for yderligere information eller ønsker at opskrive dit barn på deres skole.

Forældre har pligt til at informere Skoler & Uddannelse om, hvor deres barn er indskrevet.