Inddragelse af forældre

Forældre kan stemme til og stille op til SFO-rådet


Der er et SFO-råd på hver skole. SFO-rådet er et fælles råd for skolens SFO-afdeling.

SFO-rådet rådgiver SFO-lederen om:
a) SFO'ens del af skolens virksomhedsplan, herunder mål for det daglige arbejde.
b) SFO'ens særskilte budget
c) Principper for forældresamarbejde
d) Pædagogisk struktur
e) Pædagogiske principper
f) SFO'ens fysiske indretning.

Sammensætning

SFO-rådet består af 5 medlemmer valgt af og blandt forældrene til børn i SFO. Derudover vælges 1 medarbejderrepræsentant til SFO-rådet

Endvidere vælges der mindst 2 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 1 suppleant for medarbejderrepræsentanten i SFO-rådet.

Valg

Valg af SFO-rådsmedlemmer finder sted hvert år på et forældremøde og et medarbejdermøde efter skoleårets start og inden 15. oktober.

Valget gælder for samtlige medlemmer, inkl. suppleanter for 2 år.

Stemmeret og valgbarhed

Forældre med børn i SFO'en har stemmeret og kan stille på til SFO-rådet

Hver af forældrene til børn, der er indskrevet i SFO, kan afgive én stemme

Du kan læse med om SFO-rådet i styrelsesvedtægten her