Åbningstider og lukkedage

Daginstitutioner er som regel åbne fra 8.00 til 16.00 og dagplejer i tidsrummet mellem 6.30 og 17.00


Daginstitutioner


Alle daginstitutioner er som minimum åbne fra kl. 8.00 til 16.00 mandag til fredag. Deruover har hver enkelt daginstitution senere åbent en eller nogle dage i løbet af ugen. Kontakt den enkelte daginstitution for at høre om deres præcise åbningstid

 

Dagplejer

Dagplejerne har åbent 48 timer om ugen i tidsrummet mellem kl 6.30 og 17.00 mandag til fredag. Kontakt den enkelte dagplejer for at høre nærmere om den præcise åbningstid.

 

Udvidet åbningstid

Et antal institutioner har udvidet åbningstid om morgenen (typisk fra klokken 6.00). Forældre der har behov for udvidede åbningstider, skal angive det når de skriver deres barn op via den digitale pladsanvisning.

 

Lukkedage

Albertslund Kommune har to egentlige lukkedage:

Grundlovsdag og den 24. december holder alle institutioner  og dagplejer lukket.

Sampasning

Daginstitutioner og dagplejer kan ­– hvis behovstilkendegivelser betinger det – holde lukket følgende dage:

  • Tre dage før påske
  • 1. maj
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Mellem jul og nytår (fra og med den 27. december til og med den 1. januar).

På disse dag vil der dog altid være mulighed for sampasning. Her bliver en til to institutioner holdt åbne, så forældre, der har behov for det,  kan få passet deres børn på disse dage.