Krav til anlægget

Bruger du ikke længere din olietank, fordi du f.eks. har fået installeret fjernvarme eller naturgas, skal den enten fjernes eller sløjfes.


Utætte olietanke kan forurene jorden, olien kan sive ned i grundvandet. Din olietank skal være typegodkendt, og den skal holde tæt.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit anlæg er i forsvarlig stand og lever op til reglerne, er det en god idé at kontakte din oliefyrsteknikker. Han eller hun kan foretager et miljøtjek af olietanken med henblik på eventuelle ændringer. 

Fabriksåret står på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen, på selve tanken eller på tankattesten. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som almindeligvis har en kopi. 

For at være dækket af forsikringen er det et krav, at olietanken og rørsystemet opfylder reglerne i olietankbekendtgørelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan oliebranchens forsikringsselskab afvise at dække skaden. Dækningen ophører desuden 6 måneder efter, at anlægget er taget ud af brug. Derfor anbefaler vi, at du får undersøgt om anlægget har givet anledning til en jordforurening når/hvis anlægget sløjfes.

Hvis du fyrer med bioolie, skal du være opmærksom på, at du ikke automatisk er dækket af forsikringen. Kontakt dit forsikringsselskab for oplysninger om, hvordan du kan blive dækket.