Hvad skal jeg gøre når jeg får en ny olietank?

Bruger du ikke længere din olietank, fordi du f.eks. har fået installeret fjernvarme eller naturgas, skal den enten fjernes eller sløjfes.


Du skal altid fortælle os, når du får en ny olietank til dit hus. Du anmelde det til kommunen 14 dage inden etableringen, uanset om den er overjordisk eller skal nedgraves. Så kan vi ændre BBR-oplysningerne på ejendommen, så de passer til virkeligheden. Når du indberetter en ny olietank, skal anmeldelsen indeholde:

Anmeldelsen skal indeholde:

  • en kopi af den tankattest du får når du køber en ny tank
  • en skitse over olietanken og rørenes placering på ejendommen
  • en beskrivelse af olietankens størrelse og type, samt hvilket materiale den er lavet af
  • tidspunkt for etablering

Hvis du samtidig skifter fra én form for opvarmning til en anden, skal du også indberette, hvad du har skiftet til.

Husk:

Du skal etablere både olietank og rørføring iht. de gældende regler i olietankbekendtgørelsen.

Hvis du etablerer en olietank til opbevaring af bioolie skal du søge om en tilladelse til dette. Det skal du gøre i henhold til miljøbeskyttelseslovens §19.