Olietanke

Bruger du ikke længere din olietank, fordi du f.eks. har fået installeret fjernvarme eller naturgas, skal den enten fjernes eller sløjfes.


Olietanke - Albertslund Kommune

Her kan du læse om nogle vigtige ting, du skal huske, hvis du har en olietank på din ejendom. Du skal sikre dig, at din tank er lovlig og at den bliver sløjfet korrekt, inden den bliver for gammel. En tank som er for gammel er ikke omfattet af forsikringen og det kan derfor være en bekostelig affære hvis der er en læk på olietanken. Den omkostning vil vi gerne sikre os, at du slipper for. For ikke at nævne de skadelige konsekvenser, som denne type miljøuheld har for miljøet.

 

AFMELD OLIETANK ELLER ANMELD EN NY

 

HUSK:

  • Det er dit ansvar som grundejer, at dit tankanlæg er lovlig
  • Det er dit ansvar som grundejer, at oplysningerne om olietanke og opvarmningsform er korrekte i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Tjek dine BBR-oplysninger om din ejendom på (www.ois.dk). Hvis oplysningerne i BBR ikke ikke er korrekte skal du kontakte kommunen på miljo@albertslund.dk.

 

 Ofte stillede spørgsmål om olietanke

 

Du skal altid fortælle os, når du får en ny olietank til dit hus. Du anmelde det til kommunen 14 dage inden etableringen, uanset om den er overjordisk eller skal nedgraves. Så kan vi ændre BBR-oplysningerne på ejendommen, så de passer til virkeligheden. Når du indberetter en ny olietank, skal anmeldelsen indeholde:

Anmeldelsen skal indeholde:

  • en kopi af den tankattest du får når du køber en ny tank
  • en skitse over olietanken og rørenes placering på ejendommen
  • en beskrivelse af olietankens størrelse og type, samt hvilket materiale den er lavet af
  • tidspunkt for etablering

Hvis du samtidig skifter fra én form for opvarmning til en anden, skal du også indberette, hvad du har skiftet til.

Husk:

Du skal etablere både olietank og rørføring iht. de gældende regler i olietankbekendtgørelsen.

Hvis du etablerer en olietank til opbevaring af bioolie skal du søge om en tilladelse til dette. Det skal du gøre i henhold til miljøbeskyttelseslovens §19.

Når du tager en olietank ud af brug, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du skal sørge for at tanken bliver afblændet og sløjfet.

Som tankens ejer er det dit ansvar at den bliver sløjfet lovligt. Derfor anbefaler vi at du får et autoriseret firma til at udføre arbejdet.

  • Du skal sørge for at tanken bliver tømt, uanset om det er en nedgravet tank eller en overjordisk tank.

Tømningen bør gøres af f.eks. et kloakservicefirma, som kan give dig en kvittering for arbejdet.

  • Du skal afmelde tanken i BBR.

Hvis tanken er gravet ned, anbefaler vi, at du får gravet den op og fjernet fra grunden. Det gør vi af hensyn til forsikringen.

Som et minimum skal du få tanken afblændet, så den ikke længere kan få olie fyldt på. Det sker ved at tanken får afmonteret påfyldningsstuds og udluftningsrør, og tanken plomberes.

Du må ikke genbruge en nedgravet olietank, til andre formål.

 

Din olietank kan blive for gammel. Hvis du ikke får den skiftet inden den bliver for gammel, er den ulovlig.

En tank som er for gammel, er ikke omfattet af forsikringen og det kan derfor få store økonomiske konsekvenser for dig, hvis der sker et oliespild fra tanken.

OBS: Du har selv ansvaret for at tankanlægget, altså både tanken og rørføringen er lovligt.

Hvis du allerede ved hvilken slags tank du har:

Se tidsfristerne hos Miljøstyrelsen

Hvis du ikke ved hvilken tank du har:

Først skal du finde ud af, om tanken er typegodkendt og hvilket år den er lavet (fabrikationsåret).

Begge oplysninger kan du finde enten i den tankattest som fulgte med tanken da du købte den, eller ved at læse det på det skilt der sidder på selve tanken. I nogle tilfælde vil firmaet som har lavet tanken også kunne hjælpe dig med at fremskaffe en tankattest på din tank.

Find tankattesten hos os:

Du kan finde tankattester i vores online arkiv, hvis de er blevet sendt ind til os.

Besøg weblageret her (vælg Albertslund Kommune)

Ja, oliebranchens miljøpulje har en forsikringsordning.

Du skal som ejer af en villaolietanke have en ansvarsforsikring, der dækker i tilfælde af olieudslip.

Du kan være automatisk dækket via oliebranchens forsikringsordning. Er du i tvivl om du automatisk er dækket, så kontakt dit olieselskab.

Læs om oliebranchens forsikringsordning her.

Utætte olietanke kan forurene jorden, olien kan sive ned i grundvandet. Din olietank skal være typegodkendt, og den skal holde tæt.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit anlæg er i forsvarlig stand og lever op til reglerne, er det en god idé at kontakte din oliefyrsteknikker. Han eller hun kan foretager et miljøtjek af olietanken med henblik på eventuelle ændringer. 

Fabriksåret står på mærkeskiltet på påfyldningsstudsen, på selve tanken eller på tankattesten. Hvis du har mistet attesten, skal du kontakte kommunen, som almindeligvis har en kopi. 

For at være dækket af forsikringen er det et krav, at olietanken og rørsystemet opfylder reglerne i olietankbekendtgørelsen. Hvis dette ikke er tilfældet, kan oliebranchens forsikringsselskab afvise at dække skaden. Dækningen ophører desuden 6 måneder efter, at anlægget er taget ud af brug. Derfor anbefaler vi, at du får undersøgt om anlægget har givet anledning til en jordforurening når/hvis anlægget sløjfes.

Hvis du fyrer med bioolie, skal du være opmærksom på, at du ikke automatisk er dækket af forsikringen. Kontakt dit forsikringsselskab for oplysninger om, hvordan du kan blive dækket.

Går der hul på din olietank, skal du straks melde det til kommunen. Det gælder både for olietanke i brug, og gamle, som ikke længere er i brug.

Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvarsforsikring, som dækker for oprensning af olieforurening.

Du har automatisk en ansvarsforsikring, hvis du får leveret fyringsolie fra et af de olieselskaber, der er medlem af Energi- og Olieforum, oliebranchens brancheorganisation, eller fra en leverandør, der får olie fra et af disse.

Du er dog ikke dækket, hvis din tank eller rør er ulovlige. I så fald må du selv betale for oprensningen.

Du kan få mere at vide om reglerne for oprydning af forurening fra en utæt olietank hos kommunen. Hos Energi- og Olieforum kan du få mere at vide om den fælles forsikring mod olieudslip.

Fejl i tankregistrering

Hvis du bemærker en ekstra olietank på din BBR-meddelelse, som du ikke mener bør være der, så skal du kontakte Miljø & Virksomheder på miljo@albertslund.dk. Det kan skyldes en registreringsfejl for et par år siden, hvor en række grunde fejlagtigt fik oprettet ekstra olietanke i BBR.