Nedsivning af regnvand

Hjælp dit regnvand med at sive ned i jorden i stedet for løbe til kloakken


Nedsivning af regnvand besværliggøres i nogle områder af kommunen på grund af lerede jordbundsforhold, forurening og kort afstand fra jordoverflade til grundvand.

Nedsivningskort

På kortet kan du så om din grund er egnet til nedsivning. Det er dog ofte stadig muligt at nedsive regnvandet i de områder, der vises som uegnede på kortet. Faskiner, regnbede eller vandgennemtrængende belægninger skal blot have en større volumen.

Se nedsivningskort

Infiltrationstest

Du kan også selv udføre en såkaldt infiltrationstest for at se hvor oplagt din grund er til nedsivning.

Se vejledning til infiltrationstest

Der findes tre metoder til nedsivning af regnvand: 

Vandgennemtrængelige belægninger

I stedet for at lede regnvandet fra din indkørsel og terrasse i kloakken, kan du anvende gennemtrængelige belægninger, så regnvandet kan sive igennem disse belægninger og ned i jorden

Eksempler på gennemtrængelige belægninger

  • grus
  • græsarmering 
  • fliser med brede fuger

Indkørsel

Græsarmeringssten er meget anvendelige i indkørslen, da de kan bære vægten af biler.

Man kan også begrænse befæstelsen af sin indkørsel ved kun at lægge fliser i to hjulspor af ca. 30-60 cm. Herimellem kan man enten lægge grus, så græs eller plante lave planter.

Terrasse

Du kan anlægge din terrasse med brede fuger imellem fliserne så vandet kan sive ned mellem fliserne. Alternativt kan du anlægge terrassen så den har fald ned mod en græsplæne eller et bed, så regnvandet løber dertil i stedet for i kloakken.

Regnbede

Et regnbed opsamler og tilbageholder vand, indtil det synker ned i jorden eller fordamper af sig selv

I regnbedet kan man plante almindelig græs, prydgræsser, stauder eller buske, som tåler de skiftende forhold i regnbedet. I stedet for planter kan man også fylde bedet med sten eller andre gennemtrængelige materialer.

Krav til regnbede

Før du laver dit regnbed, skal du søge om nedsivningstilladelse. Derudover er der nogle afstandskrav til hus og naboskel, der skal overholdes, så der ikke kommer fugtighed tilbage til huset eller overløb til naboen.

  • Afstandskravet til nærmeste beboelseshus er 5 meter
  • Afstandskravet til naboskel er 2 meter

Ansøg om nedsivningstilladelse

Udformning

Et regnbed består af en lavning, som kan opsamle og nedsive regnvandet. For at øge nedsivningen graves det øverste lag muldjord af, og lavningen fyldes med grus, hvorefter det igen dækkes med muldjord. Det færdige regnbed skal være cirka 20 cm dybt, og kan tilplantes med græs eller planter.

Man kan for eksempel kombinere regnbedet med en regnvandstønde, hvor det overskydende vand fra tønden ledes videre til regnbedet for derefter at nedsive og fordampe.

Det anbefales at lave et overløb fra regnbedet til en større fordybning i græsplænen, en kloak, eller en faskine, så man ikke risikerer oversvømmelse i haven i perioder med store regnmængder. Det er særlig vigtigt, hvis man har en meget lerholdig jord, da vandet her siver langsommere ned.

Planter til regnbedet

Det er ikke alle planter der kan vokse i et regnbed, da der i perioder er vådt, og andre gange er helt tørt. Her er nogle eksempler på planter der egner sig til regnbede:

Blomsterplanter:

  • Akeleje, Aquilegia
  • Løvefod, Alchemilla mollis
  • Kattehale, Lythrum
  • Fredløs, Lysimachia punctata
  • Gul iris, Iris psedoacorus
  • Hjortetrøst, Eupatorium fistulosum
  • Mjødurt, Filipendula palmata
  • Nyse-røllike, Achillea ptarmica
  • Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi

Prydgræsser:

  • Sødgræs, Glyceria maxima
  • Sand-rørhvene, Calamagróstis x acutiflóra
  • Elefantgræs, Miscanthus sp.
  • Blågrøn star, Carex flacca
  • Blåtop, Molinia
  • Høj Sødgræs, Glyceria maxima

Bærbuske:

  • Solbær, Ribes nigrum
  • Surbær, Aronia melanocarpa
  • Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum

Andre buske og træer:

  • El, Alnus
  • Birk, Betula
  • Bærmispel, Amelanchier
  • Pil, Salix
  • Hortensia, Hydrangea 'Annabelle'
  • Surbær, Aronia
  • Kornel, Cornus sp.

Faskiner

En faskine er et hulrum i jorden, hvor tag- og overfladevand opsamles for derefter at sive ud gennem faskinens bund og sider

Hullet kan fyldes op med enten sten, plastkassetter eller andet, der sikrer et hulrum.

Udformning

Der skal anbringes en tagnedløbsbrønd med sandfang, som vandet løber igennem inden det når faskinen. Sandfanget sikrer, at faskinen ikke bliver fyldt op med grus og andre urenheder, og dermed bliver mindre effektiv. Sandfanget skal tømmes med jævne mellemrum alt efter størrelse, dog mindst én gang om året.

Tilladelse

Før du anlægger din faskine, skal du søge om nedsivningstilladelse hos kommunen for at kunne nedsive tag- og overfladevand. Kommunen giver normalt tilladelse, når følgende forhold er opfyldt:

  • Der må kun ledes tagvand og overfladevand til faskinen, dog må vand fra vej og parkeringsareal ikke nedsives.
  • Dimensionering, placering og udførelse af faskinen skal sikre, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt
  • Afstande til vandindvindingsanlæg, recipienter, beboelse og skel bør være som angivet i tabel 1
  • Der må ikke være registreret jordforurening på ejendommen
  • Ejendommen må ikke ligger i en tidligere grusgrav
  • Afstandskrav skal overholdes

Afstandskrav

De nedenstående afstandskrav til beboelse og skel er kun vejledende. Beregningen af afstand må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Denne konkrete vurdering kan for eksempel foretages af en autoriseret kloakmester, men kommunen skal altid godkende afstandene.

Tabel 1.

Afstandskrav for faskiner til drikkevandsboriner, recipienter, beboelse og skel. Kilde: Teknologisk Institut

  Lovgivningsmæssigt krav Vejledende krav iht. SBI 185 eller DS 440 Vejlededeafstandskrav ved minimalrisiko*

Drikkevandsboring
25m    
Vandløb, søer, hav 25m    
Beboelseshus med/uden kælder    5m 2m* 
Hus uden beboelse med kækder    5m 2m* 
Hus uden beboelse uden kælder    2m 1m* 
Skel      2m 0,5 - 1m** 

* Hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt.

** hvis jordbundsforholdende gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.

Figur 2. Eksempel på tagvandsafløb til en faskine

Faskine Snit Webashx

 

Figur 3. Oversigtstegning med placering af faskine
Faskineplan Webashx

Jordbund

Jordbunden skal være egnet til nedsivning. Sand og grus er meget velegnet til nedsivning, da vandet nemt løber igennem. Morænejord med ler kræver en større faskine, da vand i meget lerholdig jord siver meget langsomt ud fra faskinen. Man kan dog sagtens nedsive på egen grund alligevel, man skal blot være ekstra opmærksom på fasinenes størrelse og på at lave overløb til kloak.

Infiltrationstest

For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, anbefales det, at der udføres en infiltrationstest. Testen er simpel og hurtig at udføre. For detaljer samt beregningseksempel henvises til Rørcenter-anvisning 009 fra Teknologisk Institut.

Åbn pdf. over infiltrationstest

Faskinens størrelse

Som udgangspunkt bør faskiner være lange og smalle. Som fyldmateriale kan man benytte singels (32/64 mm), sten af ekspanderet ler (letklinker) eller plastkassetter. Hvis man anvendes plastkassetter eller letklinker, skal fabrikantens anvisning følges nøje.

For at kunne sammenligne størrelsen på faskiner med forskelligt fyldmateriale er der foretaget beregninger i henhold til Spildevandskomitéens skrift nr. 25 for mindre faskiner, der max. afvander 150 m2 overflade. Figur 4 viser de beregnede arealer, som kan tilsluttes 1 m3 faskine i forskellige jordarter.

Faskiner skal overholde de projekterings- og opbygningsregler, som er angivet i Rørcenter-anvisning 009 fra Teknologisk Institut.

Læs størrelsesanvisning

Figur 4. Areal som kan tilsluttes 1 m3 faskine af hhv. singels, letklinker eller plastkassetter i forskellige jordarter. Det forudsættes, at faskinen max. afvander 150 m2 overfladeareal. Kilde: Teknologisk Institut

Jordens Infiltrationsevneashx

Figur 4 giver mulighed for at lave en simpel beregning af størrelsen på faskinen når blot jordens infiltrationsevne samt fyldmaterialet er kendt.

Eksempel

Til et hus med en tagflade på 150 m2 er der lavet infiltrationstest, der viser, at jorden har en infiltrationsevne på 10-6 m/s. Ved at benytte figur 4 kan det maksimale areal der kan tilsluttes til 1 m3 faskine bestemmes for forskelligt fyldmateriale. Herefter beregnes størrelsen på faskinen:

Singels: På figur 4 aflæses 7 m2 areal pr. m3 faskine.
Faskinen skal så have størrelsen: 150 m2 / 7 m2/m3 = 21 m3

Letklinker: På figur 4 aflæses 12 m2 areal pr. m3 faskine.
Faskinen skal så have størrelsen: 150 m2 / 12 m2/m3 = 13 m3

Plastkassette: På figur 4 aflæses 20 m2 areal pr. m3 faskine
Faskinen skal så have størrelsen 150 m2 / 20 m2/m3 = 7,5 m3

Hvem skal udføre arbejdet?

Grundejeren må selv udføre arbejdet med faskiner og tilhørende ledninger. Dog må grundejeren ikke selv foretage til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem.

Det er grundejeren, der har det fulde ansvar for at få tilladelse til nedsivning af tagvand fra kommunen, samt at anlægget udføres efter gældende regler. Grundejeren har også ansvaret for vedligeholdelse af faskinen.

Sådan bygger du en faskine

  • Der skal anbringes en nedløbsbrønd med sandfang enten lige under tagnedløbet eller 2 tagnedløb kan føres til en fælles ø315 mmnedløbsbrønd med sandfang
  • Afløbet fra nedløbsbrønden skal ligge 0,75 meter under terræn for at være frostsikker
  • Ledningen fra nedløbsbrønden til faskinen skal ligge med 10‰'s fald
  • Lav en smal udgravning, der falder 10 mm pr. meter fra tagbrøndens udløb til det sted hvor faskinen skal ligge. I udgravningen lægges et rødt plastrør med diameter 110 mm
  • Hullet til faskinen udgraves og faskinematerialet (singels, lecanødder eller plastkassetter) anbringes efter fabrikanten anvisning
  • Udgravningerne fyldes op med jord

Se eksempel på figur 2.

Vedligeholdelse

For at undgå at faskinen stopper til skal:

  • Tagrender renses lige efter løvfald i efteråret
  • Sandfanget i nedløbsbrønden skal renses 2 gange om året det første år, og mindst én gang om året efterfølgende.