Opførelse af skure, udhuse og garager

Hvad må opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse?


Hvis du overvejer at bygge garage, carport, udhus eller lignende mindre bygninger, skal du være opmærksom på at disse under visse forudsætninger kan opføres uden tilladelse eller anmeldelse til kommunen – selvfølgelig under forudsætning af at bygningsreglementet overholdes (Bygningsreglement 2010, kap. 1.6).

  • Ved familiehuse og dobbelthuse kan der i alt opføres 35 m2 garage, carport, udhus og lignende mindre bygninger uden tilladelse eller anmeldelse
  • Ved rækkehuse kan der i alt opføres 20 m2 garage, carport, udhus og lignende mindre bygninger uden tilladelse eller anmeldelse

Der kan derudover opføres to småbygninger under 10 m2 hvis disse ligger 2,5 meter fra hinanden og andre bygninger på grunden og ikke er højere end 2,5 meter.

Vær opmærksom på lokalplaner og lignende
Du skal være opmærksom på at der kan være en lokalplan for dit område, som kan indeholde andre regler. Der kan også være andre forhold, f.eks. vejbyggelinjer, som har betydning for hvordan du må opføre garage, carport, udhus eller lignende.

Læs mere på www.bygningsreglement.dk