Klager over byggeri

Der kan kun klages over byggeri der er opført ulovligt eller i strid med de gældende lokalplaner


Hvis vi modtager en klage, vurderes i første omgang om klagen kan behandles.

For at få belyst sagen fra begge sider starter vi som regel med at sende klagen til udtalelse hos den berørte part. Hvis det skønnes nødvendigt foretages en besigtigelse.

På baggrund af partshøringen og en eventuel besigtigelse afgøres sagen efter gældende lovgivning. Alle parter vil blive orienteret om kommunens afgørelse.

Kommunen har som udgangspunkt ikke mulighed for at behandle anonyme klager.

Klager sendes til Miljø & Teknik.