Frydenhøjskolen

Hvidovre Kommune


Målgruppe

Autisme/Asperger

 
Skoletype Specialklasserække
Adresse

Frydenhøjskolen
Egevolden 106
2650 Hvidovre

Pædagogisk indhold

Tilbudet er for 4 af grupperne et heldagstilbud, det vil sige, at det er en kombination af undervisning og relationstræning. Der undervises alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 13.00. Fra kl. 13.00 til kl. 16.00 fungerer vores tilbud som social- og færdighedstræning. Alle elever i klassen modtager hele tilbudet.
Pædagogerne deltager i et vist omfang i undervisningen. Det medfører en helhed for eleverne. Indholdet tilrettelægges i samarbejde lærer og pædagoger imellem.
K-klasserne er normeret til 7 elever med "Aspergers syndrom" eller et lignende handicap, der kræver samme form for struktureret pædagogik.

Den femte gruppe er en udskolingsklasse bestående af elever på 8.-10. klassetrin. Denne gruppe er udelukkende en skolegruppe uden fritidsdel.
Eleverne har en kørselsordning. De kører sammen i taxa og bliver hentet og bragt til og fra skole hver morgen og eftermiddag.
Eleverne har faste rutiner. Visualisering (fx Boardmaker) er en vigtig del af vores pædagogik. Hver dag begynder med, at eleverne arbejder ved deres individuelle arbejdsplads. Der arbejdes med dansk- og matematikopgaver. Alle elever arbejder på hver deres niveau. Herefter samles vi ved fællesbordet, hvor opgaverne gennemgås sammen eller i gruppe.
Umiddelbart efter vores morgenundervisning går/løber eleverne en fast rute. Dette har til formål at styrke elevernes kondition, således at de opnår bedre styrke og udholdenhed samt en bedre kropsforståelse.
Efter en pause genoptager vi dagens undervisning som fx kan være dansk, matematik eller billedkunst, musik, kristendom eller natur og teknik. Altså undervises der i skolens almindelige fagrække.
Ved frokost og ved evaluering samles vi omkring vores fællesbordet. Det er også her vi har højttlæsning og gennemgang af kontaktbøger. Samlingerne ved fællesbordet er af stor betydning for den enkelte elev, da det giver god social træning og forståelse.
Vi arbejder med klasseundervisning, i grupper, men også den individuelle undervisning bliver brugt. Eleverne er på forhånd klar over, hvordan undervisningen vil forløbe, da de ellers har problemer med at skifte fra en aktivitet til en anden.

Klassetrin

0 (bh), 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 10

Kapacitet

27

Antal elever

27

Antal klasser/grupper

5

Aktuelle links

Skolen - Kommunen - PPR

Links til samarbejdspartnere

-

Pladspris

For 2015:
Skoledel:  301.490 kr.
SFO-del :  103.295 kr.

Kontaktperson på stedet

Mogens  Petersen, 3679 8040, frydenhoj@hvidovre.dk
Sidst opdateret  10. marts 2015