Børneterapien

I Sundhedsplejen er der ansat børneergo- og fysioterapeuter, som yder råd og vejledning, samt behandling til børn med motoriske problemer.


Børneterapien tilbyder ergo- og fysioterapeutisk behandling til børn i alderen 0 - 18 år. Målgruppen er børn med erhvervet eller medfødt hjerneskade samt børn med vanskeligheder inden for sanseintegration, motorik, udtale og skrivning.

Fysioterapeuterne kan kontaktes direkte på tlf. 2112 4250 eller 2112 4183 og ergoterapeuterne på tlf. 2159 3623.

Terapeuten vurderer jeres barns sansemotoriske vanskeligheder. I får rådgivning og vejledning i, hvordan jeres barns grov- og finmotorik kan styrkes gennem daglige aktiviteter. Hvis det er relevant, får I tilbudt et besøg hjemme hos jer eller i daginstitutionen. Terapeuten vurderer, om der er behov for et træningsforløb og dette tilbydes som udgangspunkt i Sundhedshuset.

Den første mandag i hver måned fra kl. 10.30-12.00 holder fysioterapeuterne "Åbent hus" i Sundhedshuset, Skolegangen 1. Her er alle familier med børn fra 0 til 3 år velkomne til at møde op og drøfte tvivl om barnets motoriske udvikling.

Ca. en gang i kvartalet deltager børnefysioterapeuten i "Åbent hus" hos Sundhedsplejen, Damgårdsvej 18, fra kl. 10:00-11:30.

Tidlig indsats
Terapeuterne understøtter sundhedsplejen og dagtilbud i arbejdet med børns sansemotoriske udvikling. Det sker dels gennem faglig råd og vejledning i forhold til konkrete børn med sansemotoriske udfordringer og dels i forhold til et systematisk og målrettet arbejde med hele børnegruppen.