Ordning 3: En udvidet stativordning, med ekstra stativ til madaffald

og fire kassetter til glas, papir, metalemballage og plastemballage i det nuværende stativ


Udvidet stativordning

Du og din boligforening har valgt en udvidet stativordning, som jeres nye affaldsordning.

Det betyder at dit nuværende stativ skal udvides med et stativ til madaffald og med to kassetter, så du i alt har fire kassetter i dit stativ. Du vil fremover få hentet mad, rest, glas, papir, metal og plastaffald fra dit stativ ved husstanden.

Du vil som udgangspunkt få leveret et separat stativ til madaffald og to kassetter på din adresse i september 2016. Stativet leveres uden ben. Ben til stativet kan tilkøbes.

Andre muligheder

I stedet for det separate stativ til madaffald har du også mulighed for at bestille et samlet stativ med plads til alle seks fraktioner i samme stativ. 

Du kan også bestille et stativ med plads til både rest- og madaffald. Det kan være relevant, hvis du i dag har et trådstativ til restaffald og et stativ til kassetter, og gerne vil af med dit trådstativ.

Hvis du bestiller et af de to ovenstående stativer, vil du ikke få leveret det separate stativ til madaffald.

Har du fire kassetter?

I den udvidede stativordning, skal du bruge fire kassetter. Måske har du allerede fire kassetter i dag. Så kan du afbestille de to kassetter, som du ellers vil få leveret til september.

Sådan gør du

Hvis du, i stedet for det separate madaffaldsstativ, vil bestille et af de to andre stativer, skal du klikke på Bestil udstyr med NEM ID herunder, og følge vejledningen.

Det er også her du afbestiller de to kassetter, hvis du allerede har fire.

Sidste frist for bestilling af et af de to andre stativer eller afbestilling af to kassetter er 15. april 2016.

 

Bestil udstyr med NEM ID

Har du ikke NEM ID er du velkommen til at skrive til Affald & Genbrug på affaldoggenbrug@albertslund.dk, så hjælper vi dig videre.

Se stativer, mål og priser

Levering og betaling

Stativ og kassetter bliver leveret i september 2016 på din adresse. Udgifter til indkøb af stativ og kassetter vil efterfølgende blive afregnet over den almindelige afregning af forbrugsafgifter til Albertslund Forsyning, medmindre der er aftalt andet med områdets boligforening.

Hvis du ingenting gør

Har du ikke bestiller et af de to andre stativer eller afbestiller de to kassetter, senest den 15. april 2016, vil du i september blot få leveret det separate stativ til madaffald og to nye kassetter. Du bliver efterfølgende opkrævet i alt 1435 kr.

Adgangsvejen til stativet skal opfylde reglerne

Du skal inden 1. oktober 2016 sikre at adgangsvejen til og placeringen af stativet på din grund, opfylder Arbejdstilsynets regler.

Regler for placering af affaldsbeholdere

Fælles papcontainer ved fælleshus, p-plads eller lignende

Hvis I har valgt i jeres boligområde at have en fælles minicontainer til pap placeret ved fælleshus eller i et miljøspot i boligområdet, så er der nogle ting som I skal være opmærksomme på. Læs mere i denne vejledning:

Vejledning om miljøspots eller affalds-øer