Mærkater og beholdere til ekstra affald

Nu får du mærkater med posten - som du selv sætter på din sæk med ekstra affald


Har du ved særlige lejligheder mere affald, end der kan være i din beholder eller sæk til restaffald? 

I stedet for at købe 4 x ekstra sække køber du nu 4 x Ekstra sæk-mærkater. Fyld affaldet i en hvilken som helst pose eller sæk du har ved hånden. Bind posen til og sæt et Ekstra sæk-mærkat på og stil posen ud til afhentning ved næste tømning. Så tager skraldemanden den med.

4 x Ekstra sæk mærkater koster 92 kr. inklusiv moms. 

Du kan bestille mærkaterne via den nye selvbetjeningsportal, som du får frem ved at klikke på linket Mit affald herunder:

Mit affald

Se en kort vejledning her.

Vil du have hjælp til bestillingen, kan du kontakte Vestforbrændings kundeservice på tlf.: 7025 7060. Du kan også sende en bestilling via kundeservice@vestfor.dk. Husk at oplyse dine kontaktoplysninger og adresse i mailen. 

Har du næsten altid for meget restaffald

Så kan du bestille en ekstra beholder til restaffald eller et ekstra stativ med sæk til restaffald. Beholdere bestiller du hos Vestforbrændings kundeservice på 7025 7060. Stativer bestiller via Udstyr til stativordninger.

Til områder med todelte beholdere med 14. dags tømning, anbefaler vi en 140 liters beholder som ekstra beholder til restaffald.