Grøn Dag 2015

Nu er foråret over os, og det er tid til at nyde det grønne. Derfor slår vi traditionen tro op for dørene til Materialegården d. 25 april med oplevelser til hele familien.


Grøn Dag 2015 - Albertslund Kommune

Mangler du inspiration til økologisk dyrkning af haven, tips til selvvandende uretpotter eller står du og mangler ekstra kompostmuld og flis - så er der noget, du kan tage med dig hjem fra Grøn Dag.

Fra dørene åbner vil der blive spillet klassiske toner og tændt op for grillen, hvor du blandt andet kan nyde grillet lam og gedekid, hjemmelavede pandekager, honning fra egne krukker, samt urtesalt og meget mere. Tag familie og venner med, eller kom som du er - der er massere af inspiration at hente for alle på Grøn Dag.  

Matrialegården byder havefolket velkommen med fokus på økologi, sundhed, samt gamle og nye teknikker til havearbejdet - hvor både børn og voksne kan være med.

Og der er massere af sjov for børn. De kan prøve en trækketur på pony, styre en mini-gravko, eller Beredskabets helt nye røgdykkerbane - og meget meget mere.

Grøn Dag er for os alle der kan lide at gøre det sammen – og gøre det selv!

 

Det hele foregår lørdag den 25. april 2015 kl. 10-14 på
Albertslund Kommunes Materialegård Gadagervej 23

 

Se programmet for Grøn Dag 2015