Miljø

I Albertslund arbejder vi både for at forbedre klimaet, og for at forbedre vores nærmiljø, ved at indføre grønne løsninger og satse på økologi.


Albertslund tager ikke bare miljøproblemerne alvorligt, vi gør også noget ved dem. Både kommunerne, borgerne og virksomhederne er med til at tegne Albertslunds grønne profil, dette kan ses i de grønne regnskaber hvor byens miljøbelastning gøres op hvert år.

Derudover satser vi på økologi. For eksempel får alle børnene i  kommunens daginstitutioner serveret økologisk mad.

I 2008 bev Albertslund  den første 100 % miljøcertificerede kommune i Danmark. Derudover har Albertslund Kommune modtaget en række prestigefulde priser for indsatsen på miljø- og klimaområdet:

  • Nordisk Råds pris Nordisk Energikommune 2011
  • Dansk Energis ELFORSK pris 2009 
  • Årets  Energiby  2009
  • Dansk Byplanslaboratoriums Byplanpris 2008
  • Climate Cups Bypris 2008
  • Nordisk Råds Miljø- og Naturpris 2007