Ledige stillinger

Se hvilke stillinger, der er ledige i Albertslund Kommune


Visionær direktør til By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse
Ansøgningsfrist 19. oktober 2017, kl. 10.00

Administrativ medarbejder på deltid, søges til Albertslund Sundhedspleje

Ansøgningsfrist 24. oktober 2017, kl. 08:00

Administrativ medarbejder på deltid, søges til Albertslund Sundhedspleje.

Vi søger en erfaren administrativ medarbejder til en fast stilling på 20 – 24 timer fordelt på 4 -5 dage.
Tiltrædelse efter aftale.

Om os
Vi er 13 sundhedsplejersker, 2 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut, 1 motorikmedarbejder og 1 leder, der har til huse i en nedlagt daginstitution på Damgårdsvej 18.

Vores kerneopgave er at fremme børn og unges fysiske og mentale sundhed. Vi har høje faglige ambitioner, en samarbejdskultur hvor vi hjælper hinanden og glædes ved mangfoldighed. Vi har en travl hverdag, hvor alle har daglige opgaver inde og ude af huset, samtidig med at forældre og børn kommer til os. Den administrative medarbejder bliver dermed nøglepersonen, som den gennemgående person der har styr på de daglige arbejdsgange, at huset fungerer og at de administrative opgaver løses. Vi vægter vidensdeling og samarbejde og ser på opgaverne i sundhedsplejen som en "fælles butik", der skal fungere.

For mere information om stedet, se hjemmesiden: www.Albertslund.dk.

Om opgaverne

    • Generel personale- og lønadministration
    • Oprettelse af journaler
    • Modtage sygemeldinger og aflysninger af besøg mm.
    • Betale regninger og lave omposteringer
    • Udarbejde økonomirapporter og bidrage til budgetberegning
    • Telefonbetjening
    • Styre indkøb
    • Superbruger på div IT systemer
    • Og en masse mindre ad hoc opgaver
Vi forventer at du:
  • Er HK uddannet eller har erfaring med de mangeartede og alsidige opgaver der er i et kommunalt administrativt system.
  • Er serviceminded og god til at samarbejde med andre - også tværfagligt.
Vi tilbyder dig
God og grundig introduktion til de specifikke opgaver
Mulighed for sparring med Det Administrative Team på Rådhuset.
Tæt samarbejde med den ledende sundhedsplejerske.
En rigtig god arbejdsplads der vægter det gode arbejdsmiljø.
 
Vilkår, yderligere oplysninger og datoer
Løn – og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Det er en del af Albertslunds Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Du kan få mere at vide om stillingerne ved henvendelse til Leder af sundhedsplejen Hannah Glismann tlf.: 40 49 51 89 eller fungerende administrativ medarbejder i sundhedsplejen Charlotte Jacobi tlf.: 43 68 77 22

Send din ansøgning og cv senest d. 24/10 kl. 8.00.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt d. 26/10 formiddag

Du skal vide, at vi rekvirerer straffeattest for den eller de personer, som vi på baggrund af samtalerne ser som vores mulige nye medarbejdere.

Send ansøgning