Ledige stillinger

Se hvilke stillinger, der er ledige i Albertslund Kommune


Visionær Direktør til Området for by, kultur, miljø & beskæftigelse

Jurastuderende til HR&Jura, Albertslund Kommune

Ansøgningsfrist 18. august 2017, kl. 09:00

Jurastuderende til HR i Albertslund Kommune
 
Har du lyst til et studierelevant arbejde i en mindre kommune med store ambitioner, engagerede medarbejdere og en samarbejdskultur der går på tværs af områder og niveauer? Vil du være en del af et HR-team der tilsammen løser et bredt spektrum af opgaver, med udgangspunkt i et dynamisk samarbejde, hvor opgaven sætter holdet?
 
Som stud.jur. vil du være en del af team HR, Udvikling & Jura, som består af 9 medarbejdere; tre udviklingskonsulenter, tre personalejurister, 3 jurister og en stud.jur. Du vil primært være tilknyttet personalejuristerne, men kan også skulle udføre opgaver i samarbejde med den øvrige del af teamet.
 
Team HR, Udvikling & Jura er en del af Økonomi & Stab med 65 medarbejdere, der tilsammen varetager økonomidrift- og styring, IT-support og drift, tværgående digitaliseringstræk, løn, HR drift og udvikling samt juridisk bistand. Det er Økonomi & Stabs ansvar, at der er styr på basis, så den øvrige organisation kan koncentrere sig om at understøtte og udvikle rammerne om det gode liv i fremtidens bæredygtige velfærdsby; Albertslund.
 
Vi kan tilbyde:

  • et spændende job i en by for børnene, det grønne og fællesskabet
  • nogle fantastiske kolleger, som venter på at byde dig velkommen
  • spændende opgaver, hvor du har mulighed for at omsætte teori til praksis, prøve dine kompetencer af og udvikle dig fagligt
Dine arbejdsopgaver vil være af både juridisk, administrativ og praktisk karakter, herunder: 
  • generel sagsbehandling, f.eks. udarbejde partshøringer og afgørelser om afsked
  • behandle anmodninger om aktindsigt i personalesager
  • udarbejde og opdatere tekster til medarbejdersiden
  • undersøge juridiske og praktiske problemstillinger på personaleområdet
  • juridisk informationssøgning
  • praktiske opgaver så som mødebooking, mødeforplejning, kopiering, journalisering og andre ad hoc opgaver. 
 Vi ønsker, at du er:
  • jurastuderende, gerne på bachelordelen af din uddannelse
  • interesseret i ansættelsesret, arbejdsret og forvaltningsret,
  • lærenem, struktureret og fleksibel
  • i stand til at arbejde selvstændigt, men tør stille spørgsmål og efterspørger sparring
  • fungerer godt socialt og ser dig selv som en del af teamet
Alt det praktiske
Stillingen er på 20 timer pr. uge, og du vil blive ansat og lønindplaceret efter relevant overenskomst. Arbejdstiden fastlægges efter aftale med teamet. Det forventes, at dine timer vil kunne fordeles på faste dage. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamensperioder mv.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
 
Ansøgningsfristen er 18. august kl. 9.00, og der vil blive afholdt samtaler medio uge 34.
’  
Du kan blive klogere på Albertslund, som by og arbejdsplads på www.albertslund.dk, og http://medarbejdersiden.albertslund.dk/ Du er velkommen til at kontakte teamkoordinator Majken Kondrup på 43 68 60 91, alternativt kan du kontakte personalekonsulent Rikke Brandt på 43 68 60 55.
 
 

Send ansøgning