Ledige stillinger

Se hvilke stillinger, der er ledige i Albertslund Kommune


Visionær Direktør til Området for by, kultur, miljø & beskæftigelse

Kontorelev til Albertslund Kommune 2017

Ansøgningsfrist 18. august 2017, kl. 09:00

Er du vores nye kontorelev?

Albertslund Kommune søger 1 kontorelev med speciale i offentlig administration pr. 1. oktober 2017.

Som kontorelev i Albertslund Kommune vil du få en spændende og alsidig uddannelse, hvor du kommer til at arbejde med opgaver indenfor;

  • kommunikation og korrespondance
  • administration og sagsbehandling
  • budget og regnskab
  • personale- og lønadministration
  • politisk betjening
Uddannelsen varer to år, heraf er 15 ugers skoleophold inklusiv den afsluttende fagprøve. Du vil i praktikperioderne komme rundt i forskellige afdelinger i kommunen.

Vi forventer, at du;

  • har bestået/består EUX, HG2, HHX* eller HGS (HF, HTX og studentereksamen + et suppleringskursus på mindst 12 uger) eller en lignende adgangsgivende uddannelse. Ansættelsen er under forudsætning af, at din uddannelsesaftale kan blive godkendt af erhvervsskolen (vi samarbejder med Next i Ballerup)
  • har mod på udfordringer
  • er initiativrig og bidrager til konstruktive løsninger af arbejdsopgaver 
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • er parat til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver
  • er god til både at indgå i teamløsninger og til at arbejde selvstændigt
  • har kendskab til IT på brugerniveau
  • kan lide at have med mennesker at gøre
  • er smilende, udadvendt og serviceminded
Vi kan tilbyde;
  • en spændende elevplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en mulighed for bred faglig uddannelse indenfor kommunal administration – by, miljø, beskæftigelse, børn, kultur og velfærd
  • en uhøjtidelig atmosfære og engagerede kolleger 
Arbejdstid og løn

Som kontorelev har du en 37 timers arbejdsuge med fleksibel arbejdstid. Du vil blive aflønnet efter overenskomsten mellem KL og HK.

Du er velkommen til at høre mere om det at være elev i Albertslund Kommune ved at kontakte elevkoordinator Pernille Carlsen på 43687666. Såfremt du har spørgsmål til hvorvidt din forudgående uddannelse kvalificerer dig til kontoruddannelsen, kan du med fordel kontakte en af erhvervsskolernes studievejledninger herom, f.eks. Next.

Ansøgning + eksamensbevis sendes elektronisk ved brug af nedenstående link "Send ansøgning" senest den 18. august 2017 kl. 9.00.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 24. august 2017.

Det er en del af kommunens ansættelsespolitik at fremme en ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Albertslund Kommune – for det gode børneliv – for et rigt kulturliv – for et bedre miljø
 
* For så vidt angår elever med HHX, forventer vi, at du kvalificerer dig til overgangkravene for kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration, svarende til det merkantile grundforløb og efter de gældende regler. Som noget nyt i EUD-reformen skal du som HHX-student  have gennemført et ca. 5 ugers kontorspecifikt kursus inden påbegyndelsen af din kontorelevuddannelse.
 

Send ansøgning