Ledige stillinger

Se hvilke stillinger, der er ledige i Albertslund Kommune


KKR Hovedstaden søger konsulent/specialkonsulent til policy udvikling i Greater Copenhagen

Ansøgningsfrist 06. juni 2017, kl. 12:00

Har du lyst til at arbejde med politikudvikling, der skaber vækst og tiltrækker investeringer og arbejdskraft til hovedstadens kommuner? Vil du være med til at udvikle og styrke det erhvervspolitiske samarbejde og sætte strategisk retning for sammenhængende infrastruktur og kollektiv trafik på tværs af kommuner og regioner?
 
KKR Hovedstaden søger en dygtig og ambitiøs medarbejder på konsulent- eller specialkonsulent-niveau til sekretariatet for Greater Copenhagen.
                     
Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk samarbejde mellem de 79 kommuner og tre regioner på Sjælland, Hovedstaden og Skåne. Med udgangspunkt i en fælles strategi og et fælles brand arbejder Greater Copenhagen for at øge væksten og beskæftigelsen i metropolregionen. Du kan læse mere om samarbejdet på www.greatercph.dk.
 
Samarbejdet trådte formelt i kraft den 1. januar 2016 og er nu i en fase, hvor de overordnede politiske visioner skal omsættes til resultater via konkrete projekter og mere strategisk fokus.
 
Som medarbejder i det fælles sekretariat vil du bl.a. skulle:
 

  • Sætte strategisk dagsorden for den politiske bestyrelse og administrative styregruppe for Greater Copenhagen-samarbejdet gennem grundig sekretariatsbetjening
  • Deltage konstruktivt i det fælles Greater Copenhagen-sekretariat, Koordinationsgruppen, på tværs af de i alt 79 kommuner og tre regioner
  • Sikre bredt ejerskab og involvering af KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse, der følger udviklingen i Greater Copenhagen tæt
  • Varetage analyseopgaver og stå for udviklingsprojekter af forskellig karakter
  • Varetage KKR Hovedstadens interesser i forskellige fora
  • Understøtte det tværkommunale samarbejde og sikre en forankring af den fælles dagsorden blandt kommunerne i hovedstadsområdet.

Vi forventer, at du:
 
  • Har erfaring med erhvervsudvikling og vækststrategier samt kendskab til infrastruktur og til de centrale aktører på områderne
  • Har relevant akademisk uddannelse fx scient.pol., scient adm. eller lignende
  • Har erfaring med arbejde i en politisk styret organisation
  • Har erfaring med at arbejde projektorienteret
  • Er god til at bevare overblikket og holde mange bolde i luften samtidig
  • Har gode samarbejdsevner og samtidig kan arbejde selvstændigt
  • Har stort personligt drive og gennemslagskraft
  • Er udadvendt som netværker
  • Motiveres af at arbejde i en kompleks politisk virkelighed

Du bliver ansat i Sekretariat for Politik og Ledelse i Albertslund Kommune, hvor din daglige arbejdsplads også i udgangspunktet er, men du skal arbejde for fællesskabet af de 29 kommuner i KKR Hovedstaden. Til dagligt bliver du kollega med KKR-sekretariatet og Sekretariat for Politik og Ledelse i Albertslund Kommune. Du må generelt forvente en del mødeaktivitet i hele metropolregionen inkl. Sjælland og Skåne. Kørekort og egen bil til rådighed vil derfor være en fordel.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. august 2017.
Det er en del af vores ansættelsespolitik at fremme lige kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Yderligere oplysninger 
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 6. juni 2017. Der afholdes første runde samtaler tirsdag den 13. juni og anden runde den 19. juni. Eventuelle spørgsmål kan rettes til KKR-sekretariatet ved Søren Sandahl på ssan@kl.dk (28 13 60 68) eller erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen fra Gladsaxe Kommune på frelud@gladsaxe.dk.
 

Send ansøgning