Ledige stillinger

Se hvilke stillinger, der er ledige i Albertslund Kommune


Projektleder til Albertslund Forsyning

Ansøgningsfrist 01. juni 2017, kl. 23:59

Albertslund Forsyning (fjernvarme og belysning) søger projektleder – primært til fjernvarmeledningsarbejder og gerne med ingeniør- eller maskinmester baggrund.
Albertslund Forsyning er en afdeling i Albertslund Kommune, under Miljø- og Teknik, med 20 ansatte

I Albertslund er vi i gang med en omfattende renovering af boligmassen og en modernisering af forsyningsområdet, vi har blandt andet en ambition om at være CO2-neutral på varme- og el-området i 2025. På fjernvarmeområdet er vi i gang med omlægning til lavtemperatur fjernvarme, og på belysningsområdet er vi i gang med en gennemgribende modernisering.

Projektlederen indgår i et team som varetager drift, vedligehold og modernisering af fjernvarme- distributionssystemet og belysning i Albertslund.

Dine opgaver vil primært være

  • At varetage opgaven som projektleder for Forsyningens anlægsprojekter, som omfatter projektopgaver fra planlægning til implementering indeholdende design, udbud, kontraktforhandling, projektledelse, tilsyn m.v., i samarbejde med kollegaer og rådgivere.
  • Projektopgaverne omfatter anlæg af fjernvarmerør i jord, samt tilhørende teknik i form af pumpe stationer, shuntstationer og tilslutninger til kundeanlæg.  Projekterne kan også være inden for andre områder som vandforsyning, udebelysningsanlæg og fjernvarme tilslutningsanlæg.
  • At indgå i et godt og konstruktivt samarbejde mellem drift og administration i Forsyningen og på tværs i organisationen, med kolleger i kommunen og i VEKS, der er den daglige leverandør af fjernvarme.
 
Din profil
  • Du har erfaring med projektledelse indenfor bygge- og anlæg og/eller teknik, både praktisk, ledelsesmæssigt og ikke mindst økonomistyringsmæssigt.
  • Du har erfaring med fjernvarme distributionssystemer.
  • Du har fokus på løsninger, der holder den aftalte kvalitet og økonomi.
  • Du har gode samarbejdsevner et godt overblik og er god til at motivere.
  • Du er kreativ, initiativrig og selvstændig,  innovativ og har evnen til at se løsninger frem for problemer.
  • Du har nemt ved at begå dig blandt samarbejdspartnere som rådgivere, arkitekter, myndigheder, borgere og entreprenører.
  • Du er god til at kommunikere i både skrift og tale, og du trives med mange forskellige samarbejdsrelationer og opgavetyper.
Vi tilbyder
  •  Et spændende og afvekslende job, med gode udviklingsmuligheder.
  • Et tværfagligt miljø med mange forskellige kompetencer.
  • En ambitiøs og uformel organisation i udvikling.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Din gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentlig

Arbejdssted
Albertslund Varmeværk, Vognporten 9, 2620 Albertslund.

Ansættelsesprocedure
Send din ansøgning pr. e-mail, vedhæftet CV og relevante bilag via linket nedenfor.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 1. juni 2017. Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo juni.
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte driftsleder Steen Westring på tlf. 43 68 68 25 eller 23 28 67 87.
 

Send ansøgning