Ledige stillinger

Se hvilke stillinger, der er ledige i Albertslund Kommune


Jobcenter Albertslund søger en sagsbehandler til sygedagpengeområdet

Ansøgningsfrist 11. maj 2017, kl. 12:00

Vi vil lykkes med at få flere sygemeldte tilbage i arbejde. Derfor har vi brug for en ny kollega.
 
Vi er på udkig efter en rådgiver, der kan blive en del af vores sygedagpengeteam.
I øjeblikket arbejder vi med at få fokus på borgere, der sygemelder sig fra A-kasse og borgere der er sygemeldt gennem længere tid.
 
Vi søger en engageret og resultatorienteret kollega, der har øje for at finde det enkelte menneskes ressourcer. En kollega der evner at samarbejde med både borgere, kollegaer og andre samarbejdspartnere. Du skal alene og i fællesskab med andre, arbejde med at motivere sygdomsramte borgere og understøtte deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
 
Vi tilbyder

  • Gode faglige og opgavemæssige rammer i et udviklings- og læringsorienteret miljø med fokus på løbende faglig opkvalificering.
  • En arbejdsplads med gode fysiske rammer som er placeret centralt i forhold til offentlige transportmidler. I øjeblikket er der mulighed for at sidde på enkeltmandskontorer.
  • Omsorgsfulde og humoristiske kollegaer, der har travlt men gerne giver en hjælpende hånd i svære situationer.
  • Mulighed for at præge de opgavemæssige rammer.
  • En uhøjtidelig og lydhør ledelse. 
Vi lægger vægt på
  • At du har solid erfaring med sygedagpengeområdet, og at du er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
  • At du har kendskab til sygedagpengeloven, beskæftigelsesloven og aktivloven.
  •  At du er systematisk og struktureret
  • At du kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange udfordringer og acceptere at du ofte bliver nød til at prioritere mellem vigtige opgaver.
  •  At du er dygtig til at omgås borgere og kollegaer, og kan lide at løse dine arbejdsopgaver i fællesskab med andre.
  •  At du har lyst til at opsøge nye veje til løsning af arbejdsopgaver  
 
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og aflønnes efter principperne om Ny Løn, hvor der kan forhandles med udgangspunkt i erfaringer og kompetencer.
Stillingen ønskes besat snarest.
 
Det er en del af vores ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Karen Andersen 43687405.
 
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 11.5.2017.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 20 og 21.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk.
 

Send ansøgning