Lederuddannelse

Albertslund Kommune tilbyder alle ledere en diplomuddannelse i ledelse


Uddannelsen

Albertslund Kommune udbyder i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol sin egen lederuddannelse. Uddannelsen rummer de obligatoriske moduler i Diplomuddannelsen i ledelse, og giver dig følgende kompetencer: 

  • Viden og færdigheder i offentlig ledelse ud fra en praksisnær tilgang
  • En anerkendt professionsbachelor i ledelse hvis du vælger at fuldføre hele uddannelsen
  • Netværk med andre ledere
  • Øget kendskab til Albertslund Kommune

Værktøjer

Uddannelsesforløbet lægger vægt på at give dig værktøjer til:

  • at vurdere og udvikle egne professionelle ledelseskompetencer
  • at analysere, forstå og skabe mening i egne organisationer
  • at igangsætte og styre udviklingsprocesser i egne organisationer
  • at håndtere ledelsesopgaven i en politisk ledet organisation
  • at opbygge og arbejde i netværk

Moduler

Lederuddannelsen er på diplomniveau og omfatter:

  • Personligt lederskab 1+2
  • Ledelse og medarbejdere 1+2 
  • Ledelse og organisation 1+2
  • Tre valgfag
  • Et afgangsprojekt

Afvikling og omfang

Undervisningen gennemføres som todages internater og lokale undervisningsdage. Hvert af de fire første moduler omfatter to internater samt to lokale undervisningsdage. På 5. og 6. modul er der et enkelt internat samt fire lokale undervisningsdage.

Herudover skal man som deltager regne med enkelte møder i læringsgrupper som deltagerne fastsætter på eget initiativ.

Indhold

Udgangspunktet for uddannelsen er lederens daglige ledelsesopgaver og de problemstillinger som den enkelte leder oplever i sin hverdag. Forløbet er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og den enkelte deltagers egen praksis. Teoristoffet skal først og fremmest fungere som udgangspunkt for analyse, forståelse og udvikling af praksis. Centralt stof formidles gennem korte teoriinput med efterfølgende praksisorienteret arbejde. Gennem hele forløbet arbejder den enkelte deltager med sit eget lokalt forankrede udviklingsprojekt.

Følgende overordnede emner vil blive berørt:

  • Lederen som fortæller og fortolker
  • Ledelse i en politisk styret organisation
  • Ledelse og styring på afstand
  • Ledelse, legitimitet og magt
  • Ledelse, identitet og kultur
  • Ledelse, læring og innovation
  • Ledelse i netværk
  • Ledernes ledelse af sig selv

Læs folder om lederuddannelse