Se tidslinjen om Albertslund fra 1960’erne og frem til det prisvindende Albertslundkoncept for energirenovering
Albertslund Kommune er kåret som Nordisk Energikommune 2011. Begrundelsen for den flotte pris er Albertslundkonceptet, hvor kommunen sammen med boligforeninger og virksomheder udvikler nye metoder til energirenovering af boliger. I den anledning åbner en udstilling på Albertslund Rådhus. Den fortæller historien om by og energi i Albertslund fra byens dannelse frem til nu – og i fremtiden.
Alle borgere er velkomne til fernisering torsdag d. 15. december kl. 17. Borgmester Steen Christiansen åbner udstillingen, og der vil være økologiske snacks og lidt at skåle i.
Udstillingen hænger i rådhusets forhal fra ferniseringsdagen og frem til nytår.